23948sdkhjf

Jonas Dahl: Søtransport er et grønt alternativ

Jonas Dahl (SF) om konkurrencedygtige havne, havnepakker, Togfonden og havne og besøg på Aarhus Havn.
”Jeg ser grundlæggende søtransporten som et grønt alternativ til lastbiltrafikken på vejene. I mange tilfælde kan mere søtransport være med til at reducere CO2-udledningen, øge mobiliteten og fjerne trængsel, når der er færre lastbiler på vejene. Så mere søtransport kan give rigtig mange fordele, hvis vi griber det rigtigt an. I den forbindelse ser jeg vores erhvervshavne som helt centrale i bestræbelserne på at flytte mere godstransport fra lastbil til skib og tog.” 
 
Sådan svarer transportordfører Jonas Dahl i et interview med Danske Havne på spørgsmålet,  hvor han  som transportordfører ser den største styrke i danske erhvervshavne.
 
”Jeg betragter også havnene som enormt vigtige for erhvervsudviklingen i de byer, hvor de er placeret. Det giver beskæftigelse og omsætning også i helt andre brancher, når der er masser af aktiviteter på havnen. Samtidig har vi i Danmark også virksomheder, som er afhængige af at være placeret på havnen, hvor de kan afskibe deres produkter. Det er derfor meget vigtigt, at vi sikrer en konkurrencedygtig godshåndtering på havnene - og en af nøgleparametrene er de højt kvalificerede medarbejdere, som er med til at udføre det arbejde hver dag.”
 
Læs hele interviewet HER
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109