23948sdkhjf

Analyse: Milliardomkostninger i skibsfart på vej

Fra 2015 er der nye krav til skibes emissioner i danske farvande. Nordiske analyser viser, at den nationale søfart årligt rammes af 5 mia. kr. i ekstra omkostninger.
Fra 2015 er der nye krav til skibes emissioner i danske farvande. Nordiske analyser viser, at den nationale søfart årligt rammes af 5 mia. kr. i ekstra omkostninger. 
 
Konsekvensen bliver mere gods på hjul og behov for store investeringer i godsbaner. Men der er også muligheder.
 
Det skriver Danske Havne i sit seneste nyhedsbrev.
 
Skibsfart er globalt, og lovgivningen om svovl i skibsbrændsel er derfor vedtaget af IMO. Dernæst er den omformet til et EU direktiv. Men hverken IMO eller EU har set på konsekvenserne af kun at indføre kravene i Nordeuropa. Nye nationale analyser fra Sverige og Finland viser, hvad de stramme krav til indholdet af svovl i skibes brændsel vil betyde efter 2015.
 
Danske Havne har sammenlignet de to analyser.
 
Den maritime sektors største bekymringer har hidtil været de økonomiske konsekvenser. At mere gods vil flytte fra sø til vej. Og at der ikke kan produceres nok svovlfattigt brændsel. Analyserne fra Sverige og Finland giver som de første et reelt billede af konsekvenserne. 
Danmark kan spejle sig i vores naboers analyser, selvom det kan undre, at en søfartsnation som Danmark ikke selv har gennemført en national konsekvensanalyse. Ud fra rapporterne skal dansk søfart forvente ekstra omkostninger for 60-80 mia. kr. i årene 2015-2031, hvis skibe forventes at bruge brændstof med 0,1 pct. svovlindhold. Det svarer til 5 mia. kr. i ekstra årlige omkostninger. Som transitland og med en kommende Femern forbindelse vil der være stærke incitamenter til at rykke en større transportmængde fra sø til vej.
 
FN’s klimatopmøde COP 19 blev i november afholdt i Warszawa. Rederibranchen fortalte i et oplæg, at den forudser en stigning i olie udgifter på mellem 50 og 100 pct. Tallene bekræftes af den svenske analyse. Færger og passagerskibe har ikke særregler. Merudgiften kan i sidste ende kun betales af forbrugeren. Reglerne er gældende for al maritim søfart i Østersøen, Kattegat, Nordsøen og Den Engelske Kanal. 
 
Alternativt kan skibe investere i teknologi, der renser røgen eller ombygge skibe til flydende naturgas (LNG). EL-drift på mindre færger er også en mulighed. De nordiske analyser vurderer, at markedet for LNG er for usikkert at vurdere. Danske Havne ser en mulighed i afgiftslettelser på LNG. Regeringen har fx foreslået at afgiftsfritage strøm til skibe. En anden afgift struktur for LNG kan imødekomme den usikkerhed, der er forbundet med alternative brændstoffer.  
 
Kilde: DANSKE HAVNE
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094