23948sdkhjf

Dødsstraffe for økonomisk fusk

To vietnamesere kan se skriften på væggen for groft underslæb
Der var ingen kære mor blandt dommerpanelet, da to tidligere topchefer i vietnamesiske Vinalines blev idømt dødsstraf for at have fusket sig til et - på de kanter - kæmpe underslæb på 20 mio. dong (ca. 950.000 USD) og grov mishandling af statens midler. Selv om hårde domme er velkendte i Vietnam, hører det alligevel til sjældenhederne, at økonomisk kriminalitet medfører så rabiate straffe.
 
De to herrer - Dong Chi Dung og Mai Van Phuc - var tidligere henholdsvis formand og CEO i Vinalines, et vietnamisisk statsrederi. Sagen drejer sig dog om mere end de bemeldte 950.000 USD, idet svindelaffæren kostede redereiet omkring 17,5 mio. USD.  En stribe andre tidligere ansatte er også blevet "skudt ned" af sagen, men de kan "nøjes" med at se frem til fængselsstraffe på mellem fire og 22 år.
 
Sagen bunder ifølge kilder i Vietnam dybere end som så, idet Vinalines-sagen kun er en af mange, hvor staten søger at få styr på en efterhånden enorm gæld, der er bundet i diverse statslige selskaber - hvoraf Vinalines kun er et. Men sagen omkring Vinalines repræsenterer tilsyneladende et fatalt "tab af ansigt" for Vietnam, idet det var planen, at rederiet - efter koreansk konglomerat-model - skulle udvikle sig til et førende rederi på verdensplan. Men sådan er det altså ikke gået. Ikke mindst pga af den økonomiske krise.
 
Det er bl.a. kommet frem, at topledelsen skulle have kanaliseret meget betydelige midler over i ejendomshandler og børsspekulationer, og at disse transaktioner led slemt skibbrud i kølvandet på krisen. Og nu lider topcheferne så selv fatalt skibbrud. Hele sagen er i øvrigt så alvorlig på højt politisk plan, at selveste premierminister Nguyen Tan Dung sidste efterår offentligt undskyldte sin rolle som "dårlig overvåger af statsejede virksomheder og udi økonomisk mangement".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094