23948sdkhjf

Sea Hurricane leveret fra Danish Yachts

Det Odfjell-ejede FOB Swath AS tog før jul levering af Sea Hurricane, der er sidste enhed i en avanceret kulfiber-baseret fartøjsserie fra Danish Yachts. Nu følger en ny og opdateret serie til samme kunde.
Det norske rederi FOB Swath AS, med driftsadresse hos det danske datterselskab Offshore Windservices i Hvide Sande, tog kort før jul levering af den danskflagede nybygning Sea Hurricane fra Danish Yachts i Skagen.

Sea Hurricane er den fjerde og sidste enhed i Danish Yachts’ Carbon SWATH offshore wind service katamaranserie, der blev indledt med FOB Swath 2 (nu Sea Breeze), leveret februar sidste år. Alle enhederne opereres og bemandes af A2Sea på kontrakter for Siemens Wind Power.

Danish Yachts stopper imidlertid ikke produktionen af avancerede SWATH-katamaraner i kulfibermaterialer til offshore wind-industrien. Således har værftet foreløbigt én firm nybygningskontrakt med et antal optioner på plads med den samme norske kunde på en videreudviklet serie af de første fire enheder.

Den nye serie får en anden udformning af dækshuset og ikke mindst styrehuset, der skal forbedre udsynet. Samtidigt optimeres skrogformen, så fartøjets tyngdepunkt kommer til at ligge lavere end på de foregående fire enheder.

Den første enhed i den nye serie (byggenummer 124) skal leveres i år. Fartøjet bygges i lighed med de fire første fartøjer til dansk flag til klasse hos DNV GL. Hverken operatøren eller chartreren er dog denne gang den samme som med de tidligere nybygninger. Byggenummer 124 skal ifølge det Odfjell-ejede FOB Swath AS beskæftiges hos E.ON, mens den første af optionerne skal tilgå Shell.

Læs også:
Stor stigning i antallet af små havmølle-fartøjer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078