23948sdkhjf

Kapitalindsprøjtning til A2Sea

De to ejere bag A2Sea sikrer med en kapitaltilførsel på i alt 254 mio. kr. færdiggørelsen af A2Sea’s andet store havmølle installations-fartøj.
De to ejere af havmølle-rederiet A2Sea, Dong Energy og Siemens Wind Power, skyder i alt 254 mio. kr. ind i deres fælles selskab, skriver Børsen.dk i dag.

Kapitaltilførslen skal sikre færdiggørelsen af A2Sea’s andet store havmølle installations-fartøj, Sea Challenger, som snart skal leveres fra COSCO Nantong-værftet i Kina. Det omkring 140 mio. USD dyre specialfartøj er et søsterskib til Sea Installer, der blev leveret i starten af 2013. De to enheder skal sikre A2Sea installationskapacitet i markedet frem til 2019, hvor de såkaldte Runde 3 havmølleparker vil komme til at ligge så langt fra land, at der kræves en ny generation af tonnage for at kunne agere i markedet.

Michael Hannibal, direktør i Siemens Wind Power siger til Børsen.dk, at han anser det som vigtigt, at Siemens Wind Power, som medejer og investor i rederiet, er inde og sikre, at A2Sea kan fastholde sin førerposition i markedet, og samtidigt også kan udvikle sig.

A2Sea’s adm. direktør Jens Frederik Hansen har ikke ønsket at udtale sig om kapitaltilførslen. Dong Energy og Siemens Wind Power, der begge er blandt de største spillere inden for havmølleindustrien, ejer henholdsvis 51 og 49 pct. af A2Sea.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062