23948sdkhjf

Allan Houtved ny adm. direktør i DUPI

Allan Houtved skal styrke DUPIs organisation.
Tidligere direktør i Danmarks Skibsmæglerforening Allan Houtved er tiltrådt som administrerende direktør for Dutch P&I Services BV/DUPI Group med virkning fra den 1. januar 2014. 
 
”Allan Houtved er den type, vi har behov for for at styrke ekspertisen i organisationen yderligere og for i endnu bedre omfang at kunne agere pro-aktivt i Det Blå Danmark og i shipping generelt. Vi føler, at Allan Houtved, med hans indgående branchekendskab, har den rigtige baggrund og kaliber til at bringe organisationen videre,” siger Martijn Steenkamp, CEO og leder af Dutch P&I Services BV/DUPI Group, ifølge en pressemeddelelse.
 
Frank Mathiesen, der indtil 31. december 2013 var Administrerende direktør i DUPI Copenhagen og som fortsætter som Senior Executive Consultant glæder sig også over tilgangen: 
 
”Jeg er glad for, at den glidende overgang, som vi ønskede, også kommer til at ske. Jeg var med til at åbne kontoret i København for 13 år siden, og det har været en meget vigtig del af mit liv og en rigtig god rejse. Der er et ønske om yderligere styrkelse af kontoret i Danmark, og jeg er meget glad for, at Allan tiltræder og styrker organisationen, og jeg er overbevist om, at han både kan og vil bringe forretningen videre,” siger Fransk Mathiesen ifølge pressemeddelelsen.
 
Allan Houtved ser frem til at fortsætte karrieren i shippingindustrien. 
 
”Jeg glæder mig til at fortsætte mit engagement inden for shipping, blot nu inden for et andet område, som jeg dog tidligere gennem mange år har været involveret i. Risiko-vurdering og forsikringsdækning har stigende vigtighed, og flere og flere shipping-virksomheder ser nødvendigheden af kvalificeret ekstern assistance. Med de stigende krav inden for alle områder af skibsfart, samt krav fra ejere og investorer, så vil der fremover være endnu større efterspørgsel efter DUPIs ydelser, og jeg ser frem til at blive en del af dette voksende marked, siger hovedpersonen selv.
 
Om DUPI Copenhagen 
  • DUPI Copenhagen er en del af DUTCH P&I Services BV.
  • DUPI leverer forsikrings-løsninger for de mange meget forskellige og internationale aktører inden for maritime transport.
  • DUPI gruppen har ca. 60 ansatte, med hovedkontor i Rotterdam og afdelinger i Amsterdam, Antwerpen og København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063