23948sdkhjf

Ny slæber til Dansk Bjergning og Bugsering

Hollandsk nybygning udvider slæbebådsflåden hos Dansk Bjergning og Bugsering.
Dansk Bjergning og Bugsering (DBB) har udvidet flåden med ny slæbebåd. Der er tale om en nybygget ”Euro Tug 2710” fra Neptune Shipyards i Holland, overtaget kort før jul. Det nye skib har fået navnet Obelix, et passende navn i forhold til rederiets anden, noget større 72 ton pæletræk store, slæbebåd Asterix.

Ifølge Neptune Shipyards er Euro Tug 2710-konfigurationen specificeret til et pæletræk på 35 ton fra et dobbelt Caterpillar-maskineri på i alt 2.500 kW. Oberlix er på 249.9 bt. og måler over alt 27,5 m. Nybygningen er i lighed med rederiets øvrige skibe registeret i DIS.

Obelix er i samme skibssegment som slæbebåden Katrine, DBB i 2010 solgte til Cypern-selskabet Dredging International Services.
 
Andet steds i DBB-gruppen, i DBB Jack-Up Services, afventes i øjeblikket færdiggørelsen af jack-up-fartøjet Wind Pioneer, der er under færdiggørelse hos Orskov i Frederikshavn.

DBB Jack-Up Services købte det tidligere sydkoreanske kranfartøj i 2012. Det dengang kun to år gamle fartøj blev indkøbt som Hyundai Pioneer og slæbt fra Sydkorea til Frederikshavn. Her har fartøjet bl.a. fået hel ny aptering, fire nye azimuth-thrustere og en Liebherr BOS 7500-kran med 300 tons løftekapacitet.

Senere i år kan DBB Jack-Up Services ydermere tage levering af gruppens første purpose-byggede nybygning til offshore vind-markedet, jack up-kran- og servicefartøjet Wind Server fra Nordic Yards i Tyskland.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062