Siemens får stor Statoil-kontrakt
Siemens Wind Power skal levere 67 store 6 MW havmøller til norskejet havmøllepark på britisk sokkel.
Det norske energiselskab Statoil har i dag indgået kontrakt med Siemens Plc, Siemens-koncernens britiske datterselskab, om dels produktion, levering og opstilling af 67 6 MW gearløse Siemens Wind Power havmøller, og dels den efterfølgende service i to år efter kommissioneringen af møllerne. Den estimerede værdi på det to offshorekontrakter beløber sig til 516 mio. britiske pund, oplyser Statoil i en pressemeddelelse.
Møllerne skal rejses på den britiske havmøllepark Dudgeon ud for Norfolk’s kyst. Projektstarten er allerede i indeværende måned med en deadline for installation og idriftsættelse mod udgangen af 2017.
I lighed med DONG Energy herhjemme, har det delvist statsejede norske energiselskab i de seneste år udvidet fokus fra olie- og gasområdet til også at indbefatte vedvarende energi. Men modsat DONG Energy, er Statoils referenceliste på offshore vind kort.
Dudgeon-projektet er således kun selskabets andet store fuldskala-projekt i sektoren.
Statoil har koncessionen til etableringen og driften af Dudgeon-projektet sammen med Norges største elselskab Statkraft, som ejer 30 pct. af selskabet bag parken, Dudgeon Offshore Wind Limited, mens Statoil ejer de resterende 70 pct.
Kilde: Statoil
Læs også: