Freden sænker sig over Panama
Partnerne nærmer sig en aftale i sluse-disputten
Der synes bedre gang i dialogen mellem Panama Canal Authorities og det europæisk-panamanske konsortium GUPC, der står for opbygningen af de nye sluser i Panama-kanalen. Som tidligere beskrvet har GUPC forlangt ekstrabetalinger i størrelsesordenen 1,6 mia. USD i forhold til det oprindelige slusebudget på 3,1 mia. USD. (samlet budget var i 2009 på 5,2 mia. USD) På baggrund af forskellige bevægrunde omkring fejlagtige geografiske data, manglende betalinger etc. truede konsortiet med at stoppe arbejdet med sluserne.
PCA har for sin del afvist kravene, men har været villig til at indgå i en dialog. GUPC ønskede på et tidspunkt EU inde over som mediator, men det har man afvist i Panama, der i stedet har fået hele det kæmpe projekts forsikringsselskab - Zürich North America - inde over som samlingspartner.
Selve projektet meldes 70 procent færdigt og kan stå færdigt til efteråret 2015.