23948sdkhjf

Kystlink vil sagsøge Color Line

Kystlink mener, at de i strid med loven blev udelukket fra at anløbe havnen i Strømstad. Derfor vil Kystlink nu sagsøge Color Line for 1,3 mia. norske kroner.
Personkredsen bag rederietselskabet kystlink og senere Nye Kystlink, der siden 1998 og frem til 2008 bl.a. drev færgetrafik mellem Hirtshals og Sydnorge, har sagsøgt Color Line for 1,3 mia. NOK. for økonomiske tab i forbindelse med en påstået udelukkelse fra Strømstad Havn i strid med loven. Det skriver den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv.

Ole T. Bjørnevik fra Kystlink-selskaberne mener ifølge avisen, at Color Line forsøgte at forhindre Kystlink i at få adgang til havnen i Strømstad selv om kommunen havde givet deres samtykke til, at Kystlink kunne anvende den kommunalt ejede havn. Kystlink kunne derfor først i november 2006 starte sin nye rute mellem Langesund og Strømstad, hvilket var tre år efter, at rederiet havde indsendt ansøgningen til Strømstad Havn, hvor Color Line i forvejen var etableret med ruten mellem Sandefjord og Strømstad.

Ifølge Dagens Næringslivs oplysninger vil Kystlinks stævning af Color Line blive sendt til Oslo Tingsret inden for kort tid.

Color Line har tidligere henvist til, at både EFTA's konkurrenceorgan og Norges eget konkurrencetilsyn ikke har fundet grund til at forfølge sagen, oplyser avisen endvidere.

Kilde: Dagens Næringsliv

Læs også:
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078