Mission Update fra Operation RECSYR
Tempoet i afhentningen af kemiske stoffer fra Syrien er for alvor øget den seneste halvanden måned. Cirka halvdelen af stofferne er nu bragt ud af landet.
Den dansk-ledede flådestyrke var den 19. december 2013 klar i området ud for Syrien, men frem til den 10. februar 2014 blev der kun tre gange transporteret stoffer ud til afhentning i den syriske havneby Latakia. Årsagerne hertil var blandt andre situationen i Syrien, dårligt vejr og dermed dårlige veje og mangel på lastbiler til at transportere stofferne.
Siden er det gået meget hurtigere. Den dansk-norsk-britiske flådestyrke, som samarbejder med en tilsvarende russisk-kinesisk, har på godt en måned været i Latakia yderligere otte gange, senest i torsdags. Status er nu, at cirka halvdelen af stofferne er bragt ud af landet. Det skriver Søværnet i deres seneste nyhedsbrev.
Operationen ledes til dagligt af den danske flotilleadmiral Torben Mikkelsen. I hans fravær er det den norske næstkommanderende, Svein Erik Kvalvaag, der har ansvaret, og som her giver en kort status:
"Starten af operationen gik med enkelte afhentninger, men langt størstedelen af tiden gik med at træne og optimere samarbejdet mellem de mange involverede parter og skibe. Nu går der dog typisk kun tre til fire dage mellem hver afhentning, og det bliver lidt af en milepæl at kunne sige, at mere end halvdelen af stofferne nu er ude. Samtidig med afhentningerne skal vi jo også sørge for at få nye forsyninger om bord, få brændstof og mange andre praktiske ting, så der er meget, der skal planlægges og tages højde for."
Operationen følges stadig tæt, både nationalt og internationalt, og interessen for at besøge skibene og besætningerne er stor. Siden Esbern Snare ankom til operationen i Middelhavet har blandt andre Statsminister Helle Thorning-Schmidt, Forsvarsminister Nicolai Wammen, Forsvarschef Peter Bartram og Chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Frank Trojahn, der har den overordnede kommando fra Søværnets hovedkvarter i Aarhus, aflagt besøg.
"Samarbejdet hernede kører rigtig godt, sikkerheden ved afhentningen er god, og jeg er optimistisk med hensyn til at få de resterende stoffer bragt ud af Syrien," slutter Svein Erik Kvalvaag.
Kilde: Søværnet

Læs også: