Hoyer Motors i München: Ministerbesøg betyder anerkendelse
Torsdag fik Hoyer Motors’ salgsafdeling i München besøg af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og en håndfuld embedsmænd.
Besøget er blevet modtaget med stor ydmyghed og anerkendelse hos ledelsen i den danske virksomhed, der haft salgskontor i München i tre år nu.
Virksomheden, der har en betydelig markedsandel inden for elektromotorer til den maritime industri, håber, at den slags besøg kan smitte af på virksomhedens omdømme i positiv retning.
“I Tyskland betyder besøget ikke så meget, men vi fornemmer, at vi er ved at blive anerkendt i Danmark som en seriøs spiller. Vi bruge omtalen omkring Hoyer til, at vi måske kan være med til at tiltrække flere eller stærkere medarbejdere. Synlighed gør, at vi bliver mere attraktive på markedet. Vi kan komme op i en højere liga,” siger Ketil Vesterlund, CEO Hoyer Motors Europe, til Søfart.dk.
“Det er en anerkendelse, at vi bliver lagt mærke til. Vi lægger ikke skjul på, at vi er ikke specielt fornemme med forkromede grafer over, hvad vi skal 10 år ud i fremtiden.
Vi arbejder efter en fornemmelse for, hvor vi tror der er et marked, og så investerer vi penge i det,” siger han.
Ministerbesøget skete i forbindelse med Udenrigsministeriets fokus på dansk eksport til Tyskland – og specielt Sydtyskland.
“Ministeren og hans folk fik en præsentation af, hvad vi laver salgsmæssigt i Europa med
focus på, hvordan Hoyer Motors vil skabe vækst gennem direkte salg til vores kunder,” fortsætter Ketil Vesterlund. Han glædede sig over ministerens positive reaktion på virksomheden.
“Han var oprigtigt overrasket over, at over at der er et dansk firma, som egentlig har et produkt, som alle andre også har, men ved at tilføre produktet værdi er i stand til at skabe en god vækstforretning.”
Læs Søfart Business næste uge om Hoyer Motors muligheder i Europa