Assens Skibsværft ser fremad
Assens Skibsværft kommer ud med et skuffende regnskab i 2013, men der er lyspunkter forude.
2013 har været et frygteligt år for Assens Skibsværft, egenkapitalen er barberet ned med 5,5 millioner.
Det skriver fyens.dk på deres hjemmeside.
Det har været nødvendigt, at afskedige 7 mand i løbet af 2013, og værftet oplevede en omsætningsnedgang på 40 millioner kroner.
Direktøren for Assens Skibsværft, Erling Pedersen, mener dog ikke, at værftet er presset:
”Vi er startet fantastisk godt fra årsskiftet og har rigtigt meget at lave. Vi har pt. seks enheder liggende på værftet og arbejder hele tiden med tilbudsgivning,” siger han til fyens.dk.
Problemet er nærmere, at de 45 ansatte er dyre, at have gående, når værftet ikke har ordrer, da de ikke kan sende medarbejderne hjem, det koster dyrt på bundlinjen.
Egenkapitalen er ikke væk pga. det dårlige regnskab, der er stadig 8,6 millioner kroner i kassen, til at arbejde med i disse tider, hvor branchen går op og ned.
Kilde: Fyens.dk