Esvagts hidtil bedste regnskab
Det delvist Maersk-ejede Esbjerg-rederi er inde i en rivende udvikling med rekordoverskud og stor flådeekspansion.
Forventningerne blev indfriet for Esvagt i 2013, hvor selskabet præsterede 250,5 mio. kr. i overskud mod 184,1 mio. kr. året før. Resultatet er realiseret med en omsætningsfremgang fra 738,8 i 2012 til 883,8 mio. kr. i 2013.
Det delvist Mærsk-ejede rederi har siden 1981 opbygget en solid international position med stand-by/rescue-vessels som sit speciale. Udviklingen har især taget fart inden for de seneste fem år. Siden 2009 har virksomheden mere end fordoblet omsætningen og resultatgraden er forbedret betydeligt efter konstante forbedringer af bundlinje-resultaterne fra 37,4 mio. kr. i 2009 til altså nu godt en kvart milliard kr.
Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen, Esvagt, finder da også 2013-regnskabet tilfredsstillende og ser det som et resultat af løbende flådeudvidelse, høj kapacitetsudnyttelse og effektiv drift. Baseret på en fortsat god efterspørgsel, forventes et resultat på samme niveau i 2014.
Esvagt har igennem alle årene haft offshore services til olie- og gasaktivitet som sit forretningsområde, og i de senere år er offshore vind kommet til som et nyt vækstområde. Det præger investeringsprogrammet, hvor pt. seks fartøjer er i ordre til levering inden for det næste års tid.
I 2013 tog rederiet levering af to nybygninger fra ASL Shipyard i Singapore, Esvagt Celina og Esvagt Celeste. I år følger to fartøjer af samme type i denne C-serie som de sidste af en oprindelig serie på 14 skibe. Esvagt bestilte først på året yderligere to C-skibe fra samme værft til levering i 2015. Desuden bestilte rederiet sidste år to specialskibe (Havyard 832 SOV) hos norske Havyard Ship Technology. Disse fartøjer, der også leveres i 2015, skal servicere Siemens Wind Power ved drift af vindmølleparker i Østersøen og Nordsøen, og er et eksempel på Esvagts fokus på at være ”first movers” inden for serviceskibe til drift og vedligehold af vindmøller langt fra land.
Med realiseringen af det eksisterende investeringsprogram på seks skibe, når Esvagts flåde altså inden for et års tid op på 43 fartøjer. Alle fartøjer er i brug, også på nye markeder, hvor rederiet i 2013 styrkede positionen i hele Nordsø-området, sideløbende med bl.a. services ud for den nordafrikanske kyst. Desuden holder Esvagt fortsat fokus rettet mod bl.a. Grønland og Færøerne, hvor rederiet tidligere har haft skibe i tjeneste.
Som et led i A. P. Møller–Mærsk’s strategiopdatering er Esvagt med virkning fra 1. januar 2014 flyttet fra forretningsenheden Maersk Supply Services til Operated Investments Portfolio. Her vil fokus, sammen med mindretalsaktionæren ESE-Holding A/S (25 pct.) være at sikre, at Esvagt fortsat udvikler sig. Esvagt har godt 800 medarbejdere, og har hjemsted i Esbjerg, hvor rederiet til sommer kan indvie et ny opført hovedsæde.
Kilde: Esvagt
Læs også: