Norsk udstyrsproducent opkøbt af Alfa Laval
Alfa Laval køber leverandør af marine og offshore pumpesystemer, og styrker derved væskehåndteringsporteføljen.
Alfa Laval, der er specialiseret inden for varmetransmission, centrifugalseparation og væskehåndtering, køber norske Frank Mohn AS, en førende producent af dykpumpesystemer til marine og offshore markederne. Købet styrker Alfa Lavals væskehåndteringsportefølje ved at tilføje en unik pumpeteknologi og vil yderligere konsolidere Alfa Lavals position som førende leverandør til marine og offshore olie- og gasmarkederne.
Alfa Laval køber Frank Mohn AS (“Frank Mohn”) inklusive varemærket Framo for en kontant betaling på 13 mia. NOK på gældsfri basis fra Wimoh AS, et selskab ejet af Mohn-familien. Frank Mohn, der har hovedsæde i Bergen, Norge, beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere, og havde en omsætning på 3,4 mia. NOK og en ordretilgang på 6,1 mia. NOK i 2013. EBIT-marginen er væsentlig højere end Alfa Laval-gennemsnittet. Købet forventes at give et øget afkast per aktie fra afslutningen af transaktionen.
“Frank Mohn er et succesfuldt selskab, som vi har fulgt tæt i mange år. De har højt kvalificerede medarbejdere, produkter af høj kvalitet og er markedsleder inden for segmenter med attraktive langsigtede vækstmuligheder”, siger Lars Renström, President og CEO for Alfa Laval Gruppen, og fortsætter:
“Kombinationen af Frank Mohn og Alfa Laval vil medføre en meget attraktiv portefølje af produkter, systemer og serviceydelser, og det vil styrke vores førende position som leverandør af vitale løsninger med et uovertruffent serviceniveau til skibe og offshore olie- og gasproduktionsenheder.”
Med købet af Frank Mohn styrker Alfa Laval ligeledes virksomhedens væskehåndteringsportefølje ved at tilføje industrielle pumpesystemer til den nuværende produktportefølje, der primært er rettet mod fødevareindustri og farmaceutisk produktion med høje hygiejnekrav.
Frank Mohns primære produkt i marinesegmentet er et dykpumpesystem, der spiller en afgørende rolle for maksimal udnyttelse af produkt- og kemikalietankskibe. Systemet muliggør en sikker og fleksibel lasthåndtering med kortere tid i havn og færre ballastsejladser.
I olie- & gassegmentet udbyder Frank Mohn pumpesystemer til offshore installationer, herunder løft af havvand, vandindsprøjtning og brandslukningssystemer, der bidrager til sikker og effektiv drift.
Kilde: Alfa Laval

Læs også: