Det trækker ud med Costa Concordia
Bjærgning af katastrofeskibe bureaukratisk forsinket - igen igen
Det er måske ikke alverden af tid til forskel, men tid er penge og det koster en del, når et megaprojekt som bjærgningen af krydstogtskibet Costa Concordia nu forsinkes i mindst yderligere 10 dage. Det sker efter en beslutning, taget af de øverste ansvarlige myndigheder, omkring operationen. Angiveligt fordi der bl.a. mangler en dybere analyse af hele projektet. Eller sagt på en anden måde: Der er angiveligt behov for at flytte flere papirer rundt mellem de respektive (italienske) myndighedskontorer, der er involveret i processen.
Konkret er situationen den, at bjærgningsselskaberne har fået monteret 11 af de 15 sponsontanke , der skal monteres på styrbord side af vraget, mens fire er monteret på bagbiord side. Her mangler der så 26 ud af de i alt 30, der skønnes nødvendigt for at hæve vraget. Og med en oprindelige deadline for den operation sat til 16 juni er forsinkelsen nok ikke kun af bureaukratisk art.
Når Costa Concordia er hævet skal vraget slæbes til Genoa for at blive hugget op.