Unik skibsinspektør-uddannelse på plads
UDDANNELSE: I januar starter første hold på en helt ny skibsinspektøruddannelse på Maskinmesterskolen København. Uddannelsen skal give nuværende og fremtidige skibsinspektører et struktureret kompetenceløft.
Den nye uddannelse er blevet til, efter at der er lavet en omfattende behovsanalyse blandt en række rederier, skibsinspektører og maritime organisationer. Konklusionen på analysen er, at den maritime branche efterspørger en decideret uddannelse til skibsinspektør.
»Vi har i hele forløbet fra den første idéfase til udviklingen og struktureringen af selve uddannelsen haft et tæt samarbejde med en referencegruppe, hvor der er repræsentanter fra 10-15 rederier. Vi har løbende holdt brainstorm møder med udgangspunkt i, hvad en skibsinspektør har brug for at vide og kunne. Og de behov bestræber vi os på at dække med den nye uddannelse,« fortæller Jan Skovgaard, projektleder for den kommende skibsinspektøruddannelse på Maskinmesterskolen København.
De seks moduler i uddannelsen er altså nøje skruet sammen, så de tager højde for de konkrete behov, en skibsinspektør møder i hverdagen. Målet er, at skibsinspektøruddannelsen bidrager til at styrke det blå Danmarks konkurrencemæssige position på verdensmarkedet, og udviklingen af uddannelsen bliver støttet af Den Danske Maritime Fond
Seks moduler på halvandet år
Efter mange måneders idéudvikling er rammerne for skibsinspektøruddannelsen nu ved at være på plads. Uddannelsen bygges op omkring seks moduler, der alle kan tages separat og afsluttes med en eksamen. I alt varer uddannelsen 18 måneder på deltid – og al undervisning foregår på engelsk.
»Vi tror på, at vi har fundet den helt rigtige indholdsblanding ved at satse på fag og emner, som skibsinspektører direkte kan omsætte og bruge i deres hverdag. Planen er at køre med ti til 15 studerende på hvert hold, og da der er tale om en unik uddannelse i det maritime miljø, håber vi også på at tiltrække internationale studerende,« lyder det fra Jan Skovgaard.
Uddannelsens hovedemner er hhv. vessel management, leadership and communication, applied maritime economics, shipping operation and applied project management.
»Men det er klart, at eftersom det er første gang, uddannelsen kører, er vi hele tiden lydhøre overfor, om vi har ramt rigtigt, eller om der er nye behov og ønsker fra branchen, vi skal tænke ind i uddannelsen. Vi ved, at vi er rigtig gode til at uddanne maskinmestre. Men skibsinspektører er et nyt felt for os, så vi er naturligvis indstillet på løbende at justere og tilpasse uddannelsen,« siger Jan Skovgaard.
Han tilføjer, at Maskinmesterskolen i de kommende måneder intensiverer jagten på at finde de bedst kvalificerede undervisere både herhjemme og i udlandet.
»Der er naturligvis fag, hvor det er oplagt at bruge lærere her fra skolen, ligesom vi også satser på at få dygtige folk fra rederierne ind på uddannelsen og fortælle om den hverdag, en skibsinspektør skal navigere i. Men inden for områder som ledelse, kommunikation og økonomi kigger vi også ud over den maritime branche og afsøger andre uddannelsesinstitutioner. Det handler om at finde de allerbedste inden for hvert fag,« forklarer Jan Skovgaard.
Væk fra sidemandsoplæring
Det første og tredje modul i uddannelsen handler om vessel management. Første del er en mere overordnet introduktion til emnet, mens tredje modul dykker ned i det specifikke. Idéen med at undervise i vessel management er at sikre, at de studerende lærer industrien bedst muligt at kende.
»Som eksempelvis sejlende maskinmester har man jo masser af erfaring og kendskab til branchen, men man ved ikke nødvendigvis, hvad der sker indenfor på rederikontoret. Derfor skal disse to moduler gøre de studerende bevidste om, hvordan et moderne rederi fungerer. Ikke kun med hensyn til love og regler – men også når det handler om, hvad man måler på i et rederi inden for områder som økonomi, miljø osv.,« fortæller Jan Skovgaard og tilføjer, at man med et struktureret uddannelsesforløb vil opnå bedre kvalificerede skibsinspektører, der efter forløbet har nemmere ved at gå til jobbet.
»Der findes allerede i dag masser af dygtige og velfungerende skibsinspektører i branchen. Men udfordringen er mange steder, at det tager rigtig lang tid at få dem lært op. Når en ny 2. eller 1. mester starter som skibsinspektør, er der jo ikke altid en fast struktur på oplæringsfasen. De bliver enten oplært af sidemanden eller kastet direkte ud i det. Og her byder vi ind med et forløb, der lærer dem lige netop det, de har brug for i jobbet,« siger Jan Skovgaard.
Personaleledelse og kulturforståelse
I uddannelsens andet modul sættes der fokus på ledelse og kommunikation, herunder personaleledelse og kulturforståelse. Emner der ifølge Jan Skovgaard alle er helt afgørende at vide noget om i en skibsinspektørs arbejde.
»Langt de fleste skibsinspektører arbejder internationalt og har besætninger fra hele verden. Derfor er det vigtigt at forstå kulturforskelle og blive bevidst om, hvordan man bedst leder folk fra andre kulturer end den danske,« siger han og tilføjer, at teambuilding og coaching også indgår i dette modul.
»En skibsinspektør skal jo på afstand kunne få en besætning rystet sammen og få dem til at agere som et team, og det kræver særlige kompetencer. Det er jo ikke altid optimalt bare at sende en ordre afsted – man skal gerne vide, hvad der motiver besætningen og får dem til at fungere sammen. Og når man ikke kan kommunikere med sit kropssprog, er det vigtigt at vide, hvordan man bedst når igennem på mail og telefon,« forklarer Jan Skovgaard.
Modulet er bygget op omkring teori og praksis, så de studerende får en række gode værktøjer inden for ledelse og kommunikation.
Skal lære af fejlene
I uddannelsens fjerde modul handler det om økonomi og budgetstyring, så de studerende lærer at lægge et budget og følge det til dørs. Her i planlægningsfasen er udfordringen lige nu at finde den helt rette praksisorienterede måde at servere økonomi på, fortæller Jan Skovgaard.
»Vi vil mere end blot lærebøger og teori. Undervisningen skal være praksisorienteret, og derfor vil vi undervise ud fra de konkrete økonomisystemer, rederierne kører med i dag, og det er vi ved at afdække nu. Alt i uddannelsen skal være brancherelevant, det er meget vigtigt for os,« siger han.
Næste modul handler om shipping operation, hvor de studerende først skal lære om områder som forsikringer, kundehåndtering og hele det kommercielle aspekt ved skibsinspektørjobbet. Men også riskmanagement og inspektioner fylder en del på dette femte modul i uddannelsen.
»Målet er at træne skibsinspektørerne i at lære af de fejl, de møder. De skal undervises i hele processen omkring, hvad der sker, når der foretages en inspektion – og så skal de først og fremmest lære, hvordan de analyserer fejl og følger op på det. Vi vil gerne væk fra symptombehandling for i stedet af finde årsagen til, at en fejl opstår og dermed forebygge, at det sker igen,« forklarer Jan Skovgaard.
På dette modul introduceres værktøjet root cause analysis, der netop lærer de studerende at finde hovedårsagen til, at fejl og ulykker sker.
Endelig er der uddannelsens sjette og sidste semester, der går i dybden med projektledelse.
»Skibsinspektørerne skal eksempelvis lære at følge hele processen omkring dokning af et skib. Hvordan man planlægger en dokning, hvordan skibet gøres klar – og hvordan selve dokningen forløber. Det sætter vi fokus på i den sidste del af uddannelsen,« siger Jan Skovgaard.
Også kontraktforhandling og økonomi indgår i dette semester.
»De studerende vil lære, hvordan man agerer, hvis man som skibsinspektør sidder over for fem jurister og skal forhandler en kontrakt på plads. Vores ambition er at klæde dem på med viden, teori, praksiserfaringer og relevante værktøjer, som de direkte kan anvende i deres arbejde,« slutter Jan Skovgaard og tilføjer, at Maskinmesterskolen København deltager i både Maritime Fair i oktober samt maskinmestrenes erhvervskonference Ajour i november, hvor interesserede kan få mere at vide om den kommende uddannelse.
