23948sdkhjf

Fokus på miljø og jura inden for decommissioning

FORBEREDELSER: Netværksmøde i Lindø Industripark sætter fokus på en række udfordringer inden for marked, miljø og jura.
I Nordsøen er der flere hundrede borerigge og andre offshore-installationer, der skal fjernes i løbet af de kommende år.

Markedet er enormt, men er også forbundet med en række udfordringer, der skal løses, så opgaverne kommer korrekt i hus.
 
Det marked anslås ifølge britiske beregninger til at have en værdi af over 500 mia. kr., og det marked ønsker Lindø Industripark at få del i.

Derfor sætter det maritime udviklingscenter EMUC fokus på markedet, teknologien og de praktiske udfordringer, der kan opstå både på søen og på land.
 

På et netværksmøde den 23. oktober er en række specialister på dagsordenen for at belyse miljømæssige og juridiske udfordringer, der er forbundet med decommissioning.

Business Development Manager Michael Tetteroo fra Svitzer Salvage vil bl.a. fortælle om de praktiske udfordringer med såvel eksisterende som ny teknologi.
Adm. dir. Frank Stuer-Lauridsen fra Litehauz kommer i sit oplæg ind på bl.a. de miljømæssige udfordringer, krav og løsninger.

Advokat Rune Aagaard fra Focus Advokater vil fortælle om juridiske udfordringer, herunder gråzoner og mulige løsninger.

Desuden vil Susanne Willers fra Odense Havn/Lindø Industripark gennemgå behovet for infrastruktur på land, tekniske udfordringer og genanvendelsesmuligheder.

Se hele programmet HER

Kilde: EMUC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125