Krav om hårde straffe efter færgeulykke
FÆRGEULYKKE: 50 personer afkræves strenge straffe efter Suwol-katastrofen.
Forårets færgeulykke øen Jindo i Sydkorea, hvor færgen Sewol kæntrede og tog 300 med sig i døden, er nu resulteret i strenge krav om straffe til foreløbigt 50 implicerede. Herunder både chefen for Sydkoreas Coast Gurad Kim Suk-Kyoon og chefen for National Emergency Management Agency Nam Sang-Ho.
Det er Sydkorean State Audit Agency, der nu har gennemsået handlingsforløbet og fundet anledning til at kræve strenge straffe ikke alene til de ansvarlige blandt besætningen og rederiet, men altså også til en række meget højtstående embedsmænd for påstået uansvarlighed i deres respons til ulykken. Undersøgelseskommisionen har ud over ovennævnte personer også krævet bl.a. lederen af Jindo VTS afskediget samt lederen af politiet i Mokpo.
Aktuelt kæntrede færgen på grund af en række sammenspillende faktorer. Det gælder bl.a. illegale modifikationer af skibet, så det kunne laste mere, overlastning ud over det, dårlig navigering i dårligt vejr og ringe teknik ved roret, der ved tilfældet var overladt en rorsmand. Men den efterfølgende redningsaktion viste sig også at være dårligt organiseret og udført. Derfor de hårde konsekvenser for så mange.
Sewol havde 475 personer om bord, hvoraf 329 var gymnasieelever og lærere.
Kilde: Maritime Executive
Læs også: