Krigssejlere bevilget flagsdagsmøde
MÆRKEDAGE: Senior Sailors opnår møde med Retsudvalget om flagdag.
Efter lang tids forgæves kamp for at blive hørt med ønsket om en officiel flagdag for de danske krigssejleres indsats er det lykkedes for organisationen Senior Sailors at få et møde med Retsudvalget om sagen. Mødet er berammet til at finde sted den 23. oktober.
Senior Sailors henviser til, at der for de soldater og indsatsstyrker, der har deltaget i aktionerne på Balkan, i Irak og Afghanistan er indført en officiel flagdag den 5. september hvert år, mens de mange tusinde søfarende, hvor ca. 1.100 omkom, der deltog i Anden Verdenskrig på allieret side aldrig er blevet anerkendt på lignende vis.
Flagdagen er fra Senior Sailors' side også udtrykt som et ønske om endeligt at få en mere officiel anerkendelse for indsatsen efter mange års negligerende holdning til sagen generelt fra officiel side.
Flagdagen er fra Senior Sailors' side også udtrykt som et ønske om endeligt at få en mere officiel anerkendelse for indsatsen efter mange års negligerende holdning til sagen generelt fra officiel side.
Senior Sailors formand, Werner Woer, er meget glad for, at mødet nu er kommet i stand, og han ser frem til, at man nu kan få foretræde for Retsudvalget og få præciseret sine synspunkter på vegne af krigssejlerne. Han siger bl.a. i sammenhængen:
”Ser man på begrebet krigssejlere, som i min verden omfatter alle de af vores kollegaer, der satte livet på spil eller ligefrem til derude, så er det kun én ting. Man skal huske på, at de ikke blot sejlede for de allieredes sag. De samlede også brugbare og vigtige oplysninger til de allierede (ikke mindst de såkaldte hjemmesejlere var dygtige efterretningsagenter). Man skal også huske på, at der var dem, der forliste i efterkrigsårene som følge af miner og andet efterladt krigsmateriel til søs.”