23948sdkhjf

Dansk kommunikationsudstyr skal sikre supersejlere

HAVSPORT: Volvo Ocean Race igen med Sailor-udstyr på bådene.
Det prestigefyldte rundt-om-jorden havrace for supersejlere Volvo Ocean Race er næsten lige skudt i gang med start i spanske Alicante, hvorfra de syv deltagende både blæser ned mod Cape Town i Sydafrika, der er første stop på turen. Og med om bord på samtlige syv både er igen en Sailor-pakke, der er leveret af Cobham Tactical Communications and Surveillance. 
 
Den består både af radio- og satellitkommunikationsudstyr og er bl.a. valgt, fordi den er så kompakt som muligt - og derved tager mindst muligt plads og vægt op om bord på de hyperoptimerede havracere. Dertil tillægges Sailor-pakken stor værdi på grund af sin effektivitet.

Udstyret tillader ikke kun almindelig radio- og datatransmissioner, men også at de deltagende både kan sende både live og stillbilleder etc. fra turen, så de mange fans etc. verden over kan følge med kapløbet på nærmeste hold. Aktuelt har mere end 100 TV-stationer verden over købt sig rettigheder til at sende fra løbet.
 
Selve løbet strækker sig over 38.739 sømil, hvor man efter Cape Town stryger videre til Abu Dhabi i Emiraterne, Auckland i New Zealand, Itajai i Brasilien, Newport i USA, Lissabon i Portugal, Lorient i Frankrig inden der landes i Göteborg, Sverige, som mål.

En af de deltagende både er sponsoreret af den danske vindmøllefabrikant Vestas. Det gælder Team Vestas Wind, der har den særdeles erfarne new zealænder Chris Nicholson som skipper (to gange OL-guldvinder og seks gange verdensmester). Med om bord er også to danskere - Nicolai Sehested og Peter Wibroe. 
 
Kilde: Cobham Satcom 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078