Fransk containergigant fokuserer på miljøet
CONTAINER: Franske CMA CGM kunne denne uge fejre skibet CMA CGM Elbes jomfrurejse. Et skib, der ifølge rederiet er udstyret med al mulig teknologi, der kan bruges til at reducere skibets miljøbelastning.
Det nye udstyr har en masse funktioner, der blandt andet medfører reducering af co2-udledning, effektivisering af brændstofforbruget og bedre håndtering af ballastvandet, skriver handyshippingguide.
Elben er 300 meter lang og 48 meter bred. Skibet er blevet bygget af kinesiske DSIC, og vil i første omgang arbejde på CMA CGMs ”Bosporus Express (BEX) tjeneste, der tilbyder en direkte service mellem Asien, Tyrkiet og Sortehavet. Alle skibe i serien er opkaldt efter berømte floder.
Kilde Handyshippingguide og CMA CGM.
Læs også: