23948sdkhjf

"Mystisk" Russisk tankskib afventer nye instrukser

UBÅDSJAGT: Et russiske tankskib sejler frem og tilbage ud for skærgården i Stockholm, men har intet med ubåde og en ny kold krig at gøre, skriver den russiske reder i en pressemeddelelse.
Mens det svenske forsvar intensiverer jagten på en formodet ubåd i skærgården, har medier peget på ”mystiske” manøvrer af et russisk tankskib. Aframax-tankskibet NS Concord fra 2010 med en dødvægtstonnage på 106.000 har over de seneste uger sejlet på en zigzag kurs blot 14 sømil ud for svensk farvand. Det får svenske medier til at spekulere i en sammenhæng mellem tankskibet og den pågående jagt efter en formodet russisk ubåd.

Det russiske rederiet har i dag mandag taget til genmæle og udsendt en pressemeddelelse, som giver en plausibel forklaring på NS Concords manøvrer i det internationale farvand og som, indtil videre, maner yderligere spekulationer til jorden.

Ifølge ejeren af skibet, det russiske rederi SCF Novoship, er NS Concord charteret til at transportere råolie fra den russiske havn Primorsk til USA. Skibet fastholder den nuværende position på mellem 14 og 25 sømil ud for de svenske søgrænser indtil den endelige lasteinstruktion er på plads.

Russerne noterer sig interessen

“Vi noterer os og er flatterede over den øgede opmærksomhed fra den svenske og internationale presse om NS Concord. Jeg må dog informere om, at der intet usædvanligt er i skibets manøvrer, da hun afventer yderligere instrukser for lasteoperationer,” siger rederiets præsident Yuri Tsvetkov og tilføjer:

”Praksissen om at afvente instrukser fra den samme position er udbredt i kommerciel shipping. I de kommende dage vil NS Concord sejle mod Primorsk, som fastlagt i charteraftalen, hvor lastning er planlagt til 23. oktober.”

Derudover oplyser det russiske selskab, at skibet blev kontaktet den 18. oktober af den svenske kystvagt, for at få flere informationer om skibets manøvrer. Kystvagten takkede efterfølgende kaptajnen for svarene. 

SCF Group, moderselskabet for SCF Novoship er et af verdens største tankrederiet, fremgår det af selskabet hjemmeside. Flåden består af 153 tanksskibe indenfor råolie, produkttank og LNG transport opereret fra rederiet hovedkontor i St. Petersborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079