23948sdkhjf

Andreas Nordseth i spil som topchef i IMO

SØFARTSPOLITIK: Danmark vil indstille Søfartsstyrelsens direktør som IMO-generalsekretær.
Som ventet bliver Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth indstillet formelt som mulig afløser for japanere Koji Sekimizu, når sidstnævnte ved næste sommers topmøde i IMO træder tilbage.
 
Det skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse.
 
Andreas Nordseth er dog i spil sammen med flere andre kandidater fra andre lande. Selve valget ventes udskrevet til december, og derefter går der et halvt år, inden der i juni / juli vil blive truffet en afgørelse.
 
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen siger i sammenhængen:
 
"Andreas Nordseth er en stærk kandidat til jobbet. Han har mangeårig erfaring på søfartsområdet og sætter i dag som direktør for Søfartsstyrelsen retning for kvalitetsskibsfart både nationalt og internationalt."
 
"IMO’s beslutninger har afgørende betydning for dansk og international søfart. IMO skal fortsat fremme kvalitetsskibsfart globalt, samtidig med at organisationen skal kunne møde nye udfordringer. Jeg er ikke i tvivl om, at Andreas Nordseth dygtigt vil kunne lede organisationen i det arbejde."
 
"Som direktør for en stor maritim administration med et bredt ansvarsområde har han solid erfaring med internationale søfartsforhold og søfartens udfordringer, for eksempel i forhold til sikkerhed til søs og erhvervs- og vækstfremme."
 
"Valg til posten som IMO’s generalsekretær ventes officielt udskrevet i december 2014 og afholdes i IMO’s Råd i juni/juli 2015. Andreas Nordseth er 54 år og har siden 1991 været ansat i Søfartsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet. Han blev direktør for Søfartsstyrelsen i 2009."
 
Der nævnes fra ministeriets side intet om, hvem der i givet fald skal afløse Andreas Nordseth på posten so direktør for Søfartsstyrelsen, hvis valget skulle gå rette vej for Danmark
 
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078