Maersk Drillings tredje boreskibe får kort kontrakt
OFFSHORE: Det netop leverede boreskib Maersk Venturer skal bore efter olie offshore Malaysia fra december 2014, skriver selskabet i en meddelelse.
Efter længere tids uvished kan besætningen på Maersk Drillings seneste boreskib Maersk Venturer nu se frem til rigtigt arbejde. Mærsk koncernens boreselskab meddeleler i dag mandag, at man har tegnet en kort kontrakt med det franske energiselskab Total om olieboringer offshore Malaysia.
Den positive nyhed kommer i et ellers usikkert oliemarked, hvor Maersk Drilling, med flere nye boreskibe og jack-up rigge på vej til flåden, er udfordret med at sikre arbejde til de to boreskibe, som er bygget på spekulation og ikke bakket op af længerevarende kontrakter.
Maersk Venturer vil starte med et brøndboringsprogram offshore Malaysia fra december 2014 med en forventet længde på 45 dage og med en mulighed for forlængelse på 40 dage. Boreprogrammet er planlagt til at begynde efter tests og den forventede indtjening for de 45 dage er 17 mio. dollar.
Kontrakt fra værdsat kunde
“Total er en meget værdsat kunde for Maersk Drilling og vi ser kontrakten som en konsekvens af vores lange og gode samarbejde gennem årene. Vi er glade for at få Maersk Venturer i arbejde, især med de kortsigtede udfordringer i markedet, og vi er stadig sikre på, at vi kan sikre en ny god kontrakt til skibet, når denne kontrakt udløber,” siger Maersk Drillings CEO, Claus V. Hemmingsen.
Maersk Drilling’s tredje boreskibe, Maersk Venturer, blev leveret den 25. September 2014 fra Samsung Heavy Industries værftet I Geoje-Si i Sydkorea. Det sidste af i alt fire nybyggede boreskibe til Maersk Drilling bliver leveret i november 2014 og er stadig uden kontrakt.
Læs mere: