Bornholm får nyt redningsfartøj
SIKKERHED: Nyt super-fartøj nedsætter responstiden ved ulykker til søs. Kystredningstjenesten er i gang med en gennemgribende fornyelse.
Det sker i hård vind til kuling, hvor bølgehøjden er over to meter øst for Nexø. Fartøjet skærer sig gennem de høje bølger, og støjen fra maskinerne er minimal.
Søfart er med på en af de første ture med FRB 17 (Fast Rescue Boat) efter den netop er blevet meldt klar til operativ tjeneste.