23948sdkhjf

Tall Ships igen til Esbjerg

TALL SHIPS RACE: Esbjergs 150-års jubilæum fejres bl.a. med ny havnefest.
Efter stor succes med sommerens Tall Ships Race-besøg i Esbjerg lagde byen ikke skjul på, at man allerede i 2018 gerne ville have besøg igen. Denne gang i anledning af byens 150-års jubilæum. Og det er nu blevet bekræftet, at Esbjerg er udset til at blive en af besøgshavnen for det omsejlende sejlskibsshow.
 
Kapsejladsen begynder i Cherbourg i Frankrig. Derefter sejler skibene til Esbjerg, hvorefter ruten går til Stavanger i Norge og til sidst Sunderland i England.
 
"Man må sige, at vi bestod eksamen i sommers med topkarakterer. Det er en cadeau til alle, som støttede op om begivenheden, at vi nu kan se frem til at være værtshavn i 2018. Især er vi glade for at se vores venskabsby Stavanger bliver en del af kapsejladsen i 2018," siger borgmester Johnny Søtrup.
 
"I sommers oplevede vi Esbjerg Havn fra en helt anden side, og de besøgende satte stor pris på at opleve Esbjerg Havn helt tæt på. Den oplevelse er helt naturlig at gentage, når vi fejrer havnens 150 års jubilæum i 2018. Og man kan næppe forestille sig en flottere og mere inspirerende kulisse end de traditionelle sejlskibe," siger havnedirektør Ole Ingrisch.
 
Datoerne for hvornår sejlskibene vil anløbe Esbjerg fastsættes i starten af 2016.
 
Læs også: 
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078