Danmark kan glæde sig over en erhvervs- og vækstminister, som anerkender den maritime industris store betydning for eksport og arbejdspladser, og som vil styrke industrien yderligere.
Ministerens vision er god, men industrien har ikke brug for statsstøtte. Det ”eneste”, de danske maritime virksomheder ønsker sig, er samme rammevilkår som konkurrenter i andre lande.

Det skriver Danske Maritimes adm. direktør, Jenny N. Braat, i lederspalten i organisationens seneste nyhedsbrev – og fortsætter:

Mange anser ikke længere Danmark for at være et skibsbygningsland. Men det er forkert. Selv om de største værfter er lukket, er danske og europæiske skibsværfter stærke inden for specialiserede skibe. Den europæiske skibsbygningsindustri modtog hele 21 procent af de samlede ordrer, som blev afgivet i 1. halvår 2014 – opgjort i skibenes værdi.

I Europa bygger vi komplicerede fiskerifartøjer, passagerskibe og færger, offshore skibe, opmudringsfartøjer, slæbebåde og lignende. Vi er førende inden for nye designs, ikke mindst energibesparende skrogforme, der er tilpasset lavere fart.

Lande som Holland, Norge og Tyskland har forstået at give deres værftsindustri præcis de rammebetingelser, som skal til for at styrke deres værfter og derigennem hele deres maritime industri.

I Danmark har antagelsen hidtil været, at det hele er op til virksomhederne selv. Men den holder altså ikke! Rammebetingelserne er selvfølgelig alfa og omega! Hvis man som virksomhed er i global konkurrence, er forudsætningen naturligvis en ”level playing field”. Først når de lige vilkår er på plads, kan man overlade resten til virksomhederne.

Det har man indset i flere af landene omkring os. Her er virksomhederne sikret de rette arbejdsbetingelser, herunder finansiering, adgang til medarbejdere med de rette kompetencer, regelforenkling og ikke mindst en anerkendelse af, at det er et globalt erhverv i global konkurrence. Hvis den danske maritime industri skal have gode vilkår, bør der ses på f.eks.:

• Renteudligningsordningen: Så vi kan finansiere skibe på lige fod med andre lande.

• Uddannelse: Så vi får flere kompetente faglærte håndværkere, ingeniører m.v.

• Montørordning: Så vi kan servicere skibe ude i verden på lige fod med konkurrenter.

• Offentlige udbud: Så der stilles samme krav til udenlandske virksomheder som til danske om arbejdsmiljø, evt. krav om lærlinge osv.

• Gennemtænkte havnepakker: Så vi kan få opprioriteret havne med værfter.

Og så håber jeg, det kan lykkes at forklare myndighederne, at der er forskel på et værftsophold, hvor skibe går på værft for at blive repareret, og på et havneophold hvor skibet laster eller losser sin last. Det burde ikke være så svært, men det er endnu ikke lykkes for danske embedsmænd i Beskæftigelsesministeriet og Udlændingestyrelsen at forstå forskellen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens invitation til den maritime industri er meget kærkommen. Vi vil meget gerne fra erhvervet mødes med ministeren og hans folk og komme med et konstruktivt oplæg til, hvordan vi sammen med regeringen kan styrke det maritime erhverv og sikre, at vi også fremover har en stærk og konkurrencedygtig maritim industri.
Foreningen arbejder på et idekatalog, som kan præsenteres for ministeriet og videreudvikles i samarbejde med myndighederne.

Læs også: