Millionrenovering af gammel søfartsskole
UDDANNELSE: Svendborg Søfartsskole får nyt køkken til 6 millioner i fødselsdagsgave.
Efter flere måneders renovering indvier verdens ældste søfartsskole om kort tid sit nye køkken - eller kabys, som det vel bør benævnes.
Forberedelserne til renoveringen startede for mere end to år siden. Projektet til godt 6 millioner kroner er ikke det største i skolens historie, men uden tvivl det mest komplicerede - ikke mindst som følge af, at skolen i hele renoveringsperioden har valgt at gennemføre undervisningen og indlogeringen uden ændringer for de 95 kostskoleelever samt at bespise et stort antal eksterne kursister.
Kostskoleprincippet og værdien af dette er blevet diskuteret flere gange i det maritime uddannelsessystem. I 2008 valgte rederiet A.P. Møller at lukke Kogtved Søfartsskole, fordi rederiet på dette tidspunkt ikke så nogen fremtid for skolen. Denne har siden stået tom uden at blive anvendt.
På trods af store undervisningsmæssige og pædagogiske forandringer gennem skolens lange historie, så tror Svendborg Søfartsskole stadig på kostskoleprincippet. Faktisk tror skolen mere på kostskoleprincippet end nogensinde før. Erfaringer fra adskillige elevhold har vist, at fastholdelsen og gennemførelsesprocenten for de indlogerede elever er langt større, end for elever, som bor eksternt på byens kollegier. Netop denne erfaring har været medvirkende til, at der investeres et så stort beløb i skolens køkken.
For 50 år siden, var det almindeligt brugt om bord på såvel coasterne som i fiskeflåden, at yngste mand stod for madlavningen. I bedste fald havde denne et overfladisk kendskab til kogekunsten medbragt hjemmefra - og hvis ikke, var det som reglen et ældre besætningsmedlem, som stod for oplæringen – en oplæring, der oftest fokuserede på det at få sat maden på bordet frem for selve produktionen og hygiejnen.
Siden da har der været et stigende krav fra myndighederne, indførelse af obligatorisk undervisning i hygiejne samt en større efterspørgsel fra supply-området på basale madlavningskompetencer hos kommende elever. Alt dette har også været med i overvejelserne.
Svendborg Søfartsskole har gennem flere år arbejdet tæt sammen med Seahealth (Søfartens Arbejdsmiljøråd) omkring kostprojektet ”Neptun” samt om fødevarehygiejne generelt. Skolen indførte desuden obligatorisk hygiejneundervisning i 2011, før denne blev et lovkrav.
I forbindelse med skolens nye udviklingskontrakt for 2015-17, som forventes indgået med Uddannelses- og Forskningsministeriet i slutningen af året, er én af skolens målsætninger, at der i de kommende år sættes fokus på den sunde kost til søs og skolen stræber i samme periode efter at få en officiel sundhedscertificering.
Det er Svendborg Søfartsskoles ambition, at skolens nye køkken skal være rammen om et læringsmiljø, hvor der sættes fokus på sund kost, sunde kostvaner og en god hygiejne, som eleverne gerne skulle bringe med sig ud på skibene, hvor de forskellige redere forventes at følge op på projektet i en maritim verden, der forudsætter et ikke for højt BMI og et generelt godt helbred.
Det nye køkken indvies af folketingsmedlem og fødevareordfører fra Venstre Erling Bonnesen på skolens 108-års fødselsdag tirsdag i næste uge. Her benytter Svendborg Søfartsskole samtidigt lejligheden til at holde en åben reception i tidsrummet 13-16.
Kilde: Svendborg Søfartsskole

Læs også: