23948sdkhjf

Mols-Linien opjusterer forventningerne til årets resultat

REGNSKAB: Stærke vækstrater i både trafiktal og omsætning i kombination med operationelle forbedringer øger Mols-Liniens tillid til fremtiden.
Mols-Linien forsætter de positive takter, der blev slået an med halvårsregnskabet. Rederiets regnskab for 1. - 3. kvartal 2014 viser således markante vækstrater i både omsætning og trafiktal. Rederiet har som forventet kurs mod et overskudsgivende år for første gang i seks år og opjusterer nu forventningerne for 2014 til et resultat efter skat i intervallet 10-20 mio. kr.

I årets første ni måneder har rederiet overført 855.495 personbilsenheder, hvilket er 9,8 pct. mere end i samme periode sidste år. Samtidig steg antallet af personbilsenheder pr. afgang med 16,3 pct. i forhold til 2013, hvilket giver en langt mere effektiv kapacitetsudnyttelse.

Frantz Palludan, bestyrelsesformand i Mols-Linien, kommenterer på den positive udvikling i årets første tre kvartaler:

”Ledelsen og medarbejderne har arbejdet hårdt på at vende udviklingen i Mols-Linien, og det er meget tilfredsstillende, at indsatsen nu tydeligt bærer frugt. Den stærke fremgang i omsætning og trafiktal skal tilskrives en række faktorer: indsættelsen af topmoderne katamaranfærger, markant flere afgange, højt serviceniveau og et forbedret produktsortiment med mange forskellige billettyper, der tilgodeser kundernes behov.”

Med tre hurtigfærger, timedrift på de mest populære rejsetidspunkter og den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Vig spiller Mols-Linien en stadig større rolle i infrastrukturen mellem Øst- og Vestdanmark.

”Den fortsatte fremgang er udtryk for, at danskerne tillægger færgeruterne større betydning. Det sætter sit markante aftryk på både vækst og resultater, og vi søger konstant at være på forkant med, hvad kunderne efterspørger. Vi har skabt et rederi med stort kundefokus og tilpasser løbende alle koncepter, hvilket kunderne kvitterer for”, siger Frantz Palludan.

Kilde: Mols-Linien

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096