Afklaring inden jul på DFDS’ kanalspørgsmål
FÆRGER: DFDS har siden 2011 tabt 300 mio. kr. på Den Engelske Kanal som følge af konkurrence-tvist med tunnel-rederi. Men afklaringen ventes inden jul.
DFDS drosler nu foreløbigt ned til kun ét skib mellem Dover og Calais, da et af rutens hidtidige to skibe, charterskibet 'Dieppe Seaways', skal tilbage til Stena Line. Dermed bliver det i den kommende tid alene DFDS' eget skib 'Calais Seaways', der skal opretholde rederiets rute, som konkurrerer med P&O Ferries og ikke mindst MyFerryLink. Sidstnævnte ligger DFDS i en langvarig strid med, som foreløbigt har kostet det danske rederi 300 mio. kr.
DFDS meddeler i deres interne nyhedsbrev, Update Weekly, at striden formentlig bliver afgjort af de britiske konkurrencemyndigheder inden jul. Ydermere fremgår det af nyhedsbrevet, at der skal findes erstatningstonnage for den tilbageleverede charterfærge, således at DFDS' kapacitet på Dover-Calaisruten atter kommer tilbage på niveau.
Den britiske konkurrencemyndighed (Competition and Markets Authority) traf i juni 2014 beslutning om at forbyde Eurotunnels færgedrift ud af Dover, og mandag og tirsdag i forrige uge var der høring i London i den appelsag, som Eurotunnel og SCOP (selskabet stiftet af de franske medarbejdere og deres fagforeninger) har rejst mod beslutningen. Ved høringen havde Eurotunnel og SCOP mulighed for at gøre indvendinger mod det juridiske grundlag for CMA's beslutning.
Tabt 300 mio. kr. siden 2011
Appelmyndigheden forventes at komme med en beslutning inden jul, og det er glædeligt, for det har været en langvarig sag, som har været frustrerende for medarbejderne på Kanalen. For DFDS har den uløste situation ført til tab på op mod 300 mio. kr. siden 2011. Det meddeler DFDS' administrerende direktør fredag i rederiets interne nyhedsbrev, Update Weekly, hvor han forsætter:
”Vi har accepteret disse tab, fordi vi fortsat forventer en positiv udgang på sagen, så den store overkapacitet, der opstod, da MyFerrylink finansieret af Eurotunnel startede op, kan blive afløst af almindelig sund konkurrence på normale markedsvilkår. Lige nu står vi dog med den udfordring, at charteraftalen for 'Dieppe Seaways' udløber, så vi om få dage må levere skibet tilbage til ejerne. Det er fortsat vores strategi at have to franskflagede skibe på Dover-Calais, og vi er derfor i fuld gang med finde et andet skib, enten via en intern eller ekstern løsning. Det kan dog tage lidt tid, så der bliver desværre en periode, hvor vi sejler med fire skibe i stedet for fem ud af Dover.”
Læs også: