23948sdkhjf

To af de nye danske fregatter skal testaffyre Harpoon missiler

SØVÆRNET: De nye danske fregatter skal for første gang affyrer Harpoon sømålsmissiler. Testen skal demonstrere, at skibenes beskyttelse mod påvirkningen fra missilets raketmotor virker.
Onsdag den 25. februar lægger fregatterne ’Niels Juel’ og ’Peter Willemoes’ fra kaj på Flådestation Korsør og sætter kursen mod Sjællands Odde, hvor Søværnet har sit skydeområde. Her skal de store skibe for første gang affyre Harpoon missiler.

Harpoon missilerne er udviklet til brug mod andre skibe, men de kan også bruges mod mål på land. Det oplyser Værnsfælles Forsvarskommando på sin hjemmeside.

Den version af Harpoon missilet, der skal afskydes, er de såkaldte Blast Test Vehicles (BTV).  Et Blast Test Vehicle er et missil uden sprænghoved, fremdrivningsmotor og elektronik, men med den originale raketmotor, der sikre selve affyringen. Missilet har samme vægt og tyngdepunkt som et rigtigt missil, så virkningen på det affyrende skib er den samme som ved affyring af et rigtigt missil.

Reelt en test af beskyttelsesskjold

”Formålet med testen er at sikre, at det skjold, der skal sørge for, at der ikke opstår skader på skibet, når missilet affyres, er monteret rigtigt og virker som det skal,” forklarer orlogskaptajn Arne Drygaard, der er chef for fregatprogammet i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Et Blast Test Vehicle har ikke nogen fremdrivningsmotor og derfor flyver det ikke særlig langt. Det betyder også, at missilerne ikke skydes mod et mål, men blot skal falde i havet efter et par km flyvning.

Selv om formålet med skydningen er at teste skibenes beskyttelse, vil besætningerne på de to skibe udnytte situationen med missiler i luften til at træne i at opdage og nedskyde fjendtlige missiler. Nedskydningen vil dog naturligvis kun være simuleret.

Tv-hold med på test

Forsvarets egen tv-kanal Forsvaret.tv vil være om bord på fregatten ’Niels Juel’ under testen og laver indslag, der vil kunne ses på kanalen efter skydningen.

Forsvarets TV var også med, da patruljeskibet ’Skaden’ i februar 1999 affyrede et Harpoon-missil ved Sjællands Odde. Se indslag fra skydningen her

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107