23948sdkhjf

HH-Ferries appellerer EU-dom om godkendelsen af Øresundsbroen

FÆRGER: HH-Ferries, der sejler imellem Helsingør og Helsingborg, har appelleret EU's godkendelse af Danmark og Sveriges finansiering af Øresundsbroen. Den er konkurrenceforvridende, mener de.
HH-Ferries, der står for færgedriften over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg, har den 12. februar appelleret EU-Kommissionens beslutning om at godkende den dansk-svenske finansiering af Øresundsbroen.

”Vi appellerer Kommissionens beslutning, fordi vi konkurrerer på det samme marked, men på forskellige vilkår. Vi mener ikke, at godkendelsen blev besluttet på et lovligt grundlag,” siger Henrik Rørbæk, CEO i HH-Ferries, til websitet Mlex.
I 2013 klagede Scandlines Øresund, som dengang ejede HH-Ferries, også over beslutningen. Her var et afgørende argument, at EU-Kommissionens godkendelse af 45 år lange lånegarantier gav lånene en ubegrænset karakter. Det gjorde ifølge Scandlines markedsvilkårene uretfærdige, fordi Øresundsbroen hele tiden kunne refinansiere sig selv.   

Øresundsbroen er til fælleseuropæisk gavn
I oktober 2014 nåede EU-Kommissionen frem til, at nogle af elementerne i finansieringen af Øresundsbroen udgjorde statsstøtte, men afviste alligevel HH-Ferries' klage med henvisning til fælleseuropæiske interesser. Det er den beslutning, som rederiet nu har appelleret til EU-domstolen.

”Fordelene ved dette store infrastrukturprojekt opvejer klart alle potentielle forvrængninger af konkurrencen, som støtten måtte have medført,” skrev EU's daværende konkurrencekommissær, Joaquin Almunia, i forbindelse med beslutningen i oktober.

Hvis HH-Ferries denne gang får medhold i deres klage, kan det få betydning for Femern-forbindelsen. Scandlines, som driver færgeforbindelsen mellem Rødby og Puttgarden, har nemlig klaget over en lignende dansk-tysk finansiering af Femernbroen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125