23948sdkhjf

M/S Museet for Søfart på direktørjagt

PERSONALIA: Efter kun godt halvandet år på posten som direktør for M/S Museet for Søfart har Camilla Mordhorst valgt at søge nye udfordringer som vicedirektør for Nationalmuseet. Nu indledes jagten på en ny direktør.
M/S Museet for Søfart meddeler, at museets direktør, Camilla Mordhorst, til sommer forlader sin stilling til fordel for en ny som vicedirektør for landets fornemste museum – Nationalmuseet. Hun fortsætter dog nogle måneder endnu og kan således også være med til se internt på, om museet opnår endnu en fornem europæisk museumspris.

Museets formand, Erik Østergaard, beklager meget Camilla Mordhorsts beslutning, men fremhæver det gode samarbejde og den udvikling, museet har gennemlevet under hendes vinger. Men han pointerer også, at det nu gælder om at se fremad og at finde den rette afløser, så den positive udvikling kan fortsættes.

Camilla Mordhorst lader selv forstå, at hun har været i syv sind om beslutningen, men pointerer, at man ikke er herre over, hvornår stillinger slås op. Hun efterlader imidlertid et museum i god gænge, som hun er meget stolt af at have været med til at udvikle og præsentere i sin nye form og figur. Heraf også de tre priser, som museet alene i år er med i dysten om at vinde.

Museet er i sidstnævnte forbindelse nomineret til prisen som årets europæiske museum (European Museum of the Year Award 2015), årets internationale teknisk/videnskabelige museum (Luigi Michelleti Award 2015) og den europæiske arkitekturpris (Mies van der Rohe Award 2015). Museet er nomineret til de tre priser, og prisuddelingerne finder alle sted i maj måned.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078