23948sdkhjf

Maersk Line-enhed slap uden mén fra grundstødning ved Fremantle

SØULYKKE: Containerskibet 'Maersk Garonne' ligger mandag eftermiddag dansk tid stadig i Fremantle, hvor grundstødning tidlig lørdag morgen undersøges.
Alt tyder på en nådig udgang fra den grundstødning, containerskibet 'Maersk Garonne' løb ind i tidligt lørdag morgen under indsejlingen til Vestaustraliens hovedstad Perths havneby, Fremantle.

Skibet kom hurtigt flot ved hjælp af tre slæbebåde fra bl.a. Svitzer, og alle foreløbige undersøgelser tyder, på at skibet er sluppet fra ulykken uden mén.

Skibet blev i første ombæring beordret til en sikker ankerplads af de australske søfartsmyndigheder, men er nu for længst ankommet til kaj i Fremantle, efter at det har kunnet konstateres, at der ikke er opstået alvorlige skader. Søfartsmyndighederne agter dog at fastholde skibet, indtil de har afsluttet deres undersøgelser.

Læs mere: 'Maersk Garonne' har forladt Fremantle efter grundstødning

Afventer rapport

Ifølge senior kommunikationsmedarbejder Michael Storgaard fra Maersk Line i København er der ikke meget mere at fortælle om hændelsen end ovenstående.

Rederiet afventer således også en rapport om, hvad der fik 'Maersk Garonne' til at diviere fra den planlagte anduvningsrute ind i havnen for i stedet af havne flere kabellængder syd for samme.

'Maersk Garonne' var på vej fra Singapore, da uheldet skete. Skibet er fast beskæftiget i Maersk Lines Australien-Asien-fart. Skibet er danskflaget og bygget i 2003 på Hyundai HI. Det har en kapacitet på 4.544 TEU/700 reefere. Besætningens og kaptajnens nationalitet er ikke oplyst, ligesom det ikke har kunnet erfares, om der var lods om bord, da ulykken skete.
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063