Plan for bjærgning af 'Umoe Ventus' klar i næste uge
HAVERI: Hvordan og hvornår det totalt udbrændte vrag af ’Umoe Ventus’ ud for Bagenkop skal bjærges ventes klarlagt i starten af næste uge.
Planen for bjærgningen af vraget af crew transfer-fartøjet 'Umoe Ventus', som totalt-udbrændte lillejuleaftensdag ud for havnen i Bagenkop, ventes klar i starten af næste uge. Det oplyser marine surveyor Søren Meyer fra Nordic Marine Consult, der koordinerer bjærgningen, til Søfart.
Alle fire besætningsmedlemmer blev bjærget i land af lokale fiskere, da der udbrød brand om bord på 'Umoe Ventus' omkring 60 meter fra kysten. Fartøjet var ifølge Fyens Amtsavis på en testsejlads efter en reparation i maskinrummet, da branden opstod. Den kraftige røgudviklingfra branden gjorde, at Fyns Politi på et tidspunkt udsendte varsler i lokalområdet om, at folk skulle holde sig indendøre.
'Umoe Ventus' er en yderst avanceret nybygning fra 2015, der bl.a. baserer sig på lette kompositmaterialer og moderne luftpudeteknologi fra det norske søværns Skjold-klasse-korvetter. Det danskflagede fartøj ejes af det norske byggeværft, men er i management hos danske Valling Ship Management i Svendborg.
Læs også: