UPDATE: Freak-storm truer skibsfarten over Stillehavet
HAVVEJR: Superstormen i Stillehavet tager til i styrke med forventede vindstyrker på op til 90 knob og middelbølger på 18 meters højde.
Stormen så i starten ud til at ville kulminere i løbet af den 14. og 15. januar med barometermålinger ned til mellem 958 og 949 millibar. Men seneste meldinger viser, at barometeret kan nå ned til en dybde af 948 mB (meget lavt lavtryk. Red.). Kulminationen af stormen skulle finde sted i løbet af igangværende døgn.