23948sdkhjf

Gennembrud på det shetlandske nybygningsmarked for Karstensens Skibsværft

VÆRFTER: Ny ordre fra Shetland på stor pelagisk trawler bringer ordrebogen hos Karstensens Skibsværft op på 11 nybygninger frem til og med 2018.
Karstensens Skibsværft har fået en stor nybygningsordre fra en af sine faste reparationskunder. Det er det shetlandske rederi Serene Fishing, der netop har kontraheret en 82 gange 17,2 m pelagisk trawler.

Serene Fishing har således gennem mange år anvendt Skagensværftet til planlagte overhalinger, men ifølge Karstensens Skibsværft er der alligevel tale om et vigtigt kommercielt gennembrud, da nybygningsordren er den første til en kunde på Shetland.

'Serene', som nybygningen kommer til at hedde, bliver det 10. pelagiske fartøj i værftets aktuelle ordrebog. Leveringen skal finde sted i juni 2018, og værftet oplyser, at kontraktprisen lyder på 230 mio. kroner.

Low speed-maskineri

Skibet er designet i et nært samarbejde mellem reder og Karstensens Skibsværfts egen designafdeling, der står bag majoriteten af værftets pelagiske nybygninger.

Maskineriet bliver ECO-optimeret med anvendelse af low speed-hovedmaskineri med omdrejningstal i minuttet mellem 110 og 130 i kombination med en større propellerdiameter. Hovedmotoren bliver en common-rail Man Diesel & Turbo 12VL32/44CR.

Værftet er i øjeblikket i den sidste del af byggefasen af et tredje skib til Søværnets nordatlantiske Knud Rasmussen-klasse, 'Lauge Koch'.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094