23948sdkhjf

HD Hyundai indgår samarbejdsaftaler med amerikanske krigsskibsbyggere

Som led i en større plan om at sætte skub i de amerikanske værfter tætnes båndet mellem den sydkoreanske og amerikanske industri

Den sydkoreanske skibsbygger HD Hyundai Heavy Industries (HHI) har underskrevet to væsentlige samarbejdsaftaler - såkaldte forståelsespapirer - med flere amerikanske forsvarsentreprenører.

Det skriver mediet qCaptain

Aftalerne er indgået med Fairbanks Morse Defense (FMD) og Huntington Ingalls Industries (HII), USA's største militære skibsbygger, og har til formål at styrke samarbejdet inden for både militær og kommerciel skibsbygning. Aftalerne blev underskrevet til den amerikanske konference Sea-Air-Space Expo.

Samarbejderne indledes på et tidspunkt, hvor den amerikanske skibsbygningsindustri producerer færre end fem skibe årligt, mens Kina dominerer med cirka 1.700 skibe om året. 

George Whittier, CEO for Fairbanks Morse Defense, siger i forbindelse med aftalen, at USA skal signalere til verden, at man er klar til at genetablere sig som en skibsbygningsnation. Han vurderer desuden, at globale virksomheder er ivrige efter at deltage i denne indsats og arbejde sammen med den amerikanske industri. 

Led i en større plan

HD Hyundai Heavy Industries, med en global markedsandel på cirka 13 pct. og over 50 års erfaring inden for bygning af krigsskibe, har leveret mere end 2.300 skibe globalt per 2023, skriver qCaptain. 

Oprettelsen af partnerskaber som disse er en del af en bredere tendens, hvor sydkoreanske skibsbyggere udvider deres tilstedeværelse i USA. For eksempel har Hanwha for nylig erhvervet Philly Shipyard i Philadelphia. 

Koreanerne har allerede haft ansvaret for vedligeholdelsesarbejde på tørlastskibet 'USNS Wally Schirra', hvilket markerer første gang, et koreansk skibsværft har serviceret et amerikansk flådefartøj. 

Partnerskaberne taler ind i række nye initiativer fra den amerikanske regering om at revitalisere den indenlandske skibsbygningsindustri. 

Derudover symboliserer de en bredere amerikansk kamp mod Kinas voksende indflydelse inden for global skibsbygning. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094