Hjemmeværnets søfolk kan ende med nyt grej
Hjemmeværnet kan se frem til en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, hvis regeringens forslag til en udbygning af den danske flåde bliver til virkelighed.
Det foreløbige bud, som blev præsenteret søndag morgen, betyder blandt andet, at Marinehjemmeværnet står til at få 21 nye fartøjer til rådighed.
- Den sømilitære kampplads er præget af et mere sammensat risiko- og trusselsbillede end tidligere, en hastig teknologisk udvikling og et Rusland, der er blevet mere villig til at eskalere sin kurs over for Vesten, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
- Derfor sætter vi med flådeplanen gang i flere hastende anskaffelser.
Marinehjemmeværnet arbejder i dag med slidte skibe, når det løser opgaver som farvandsovervågning, havnebevogtning, redning og havmiljøopgaver.
Derfor giver det god mening, at regeringen vil have hurtigt styr på den del af det danske forsvar. Det mener militærhistoriker Søren Nørby, der er adjunkt ved Forsvarsakademiet.
- Jeg er jo så gammel, at jeg kan huske, da Marinehjemmeværnet modtog deres nye fartøjer, og det er gået op for mig, at det er ved at være rigtig, rigtig mange år siden, siger den 48-årige historiker.
- Så derfor skal de jo også have nyt, for de yder en kæmpe opgave, når det kommer til suverænitetshåndhævelse og søredning i danske farvande. Og det gør de til en meget lav pris, så det er en god investering efter min mening.
Regeringens forslag, som skal drøftes med partierne bag forsvarsforliget, indeholder også planer om straks at anskaffe udstyr til at overvåge kritisk infrastruktur under havets overflade.
Til gengæld mangler en ventet del, der handler om det fremtidige byggeri af krigsskibe. Det skyldes ifølge forsvarsministeren, at man fra dansk side afventer nogle styrkemål fra Nato.
Natos styrkemål, der ventes at komme i løbet af 2025, er konkrete krav til den transatlantiske forsvarsalliances forsvar og et forsøg på at koordinere det fælles forsvar.
At krigsskibe ikke indgår i de nuværende planer, er kommet bag på Carsten Bach, der er forsvarsordfører hos Liberal Alliance. Det har han fortalt TV 2.
Til gengæld mener militæranalytiker Søren Nørby, at det giver god mening at afvente en endelig udmelding fra Nato.
- Det bliver man nødt til, for hvis vi begynder at bygge antiubådsfregatter, og Nato kommer og siger, at der er brug for luftforsvarsfregatter, så risikerer man at spilde måneders arbejde.
Lige nu har Danmark i alt fem fregatter. Tre af dem er såkaldte luftfartsfregatter, der kan bruges til at nedskyde missiler og droner, mens de to øvrige er anti-ubådsfregatter.
En mission i Det Røde Hav i 2024, hvor fregatten Iver Huitfeldt oplevede systemsvigt og defekt ammunition, har været med til at understrege, at den danske flåde har brug for en grundig overhaling.
- Skibene kan, som de står i dag, godt gå til søs og gøre noget af det, man regner med, men i en kamp mod russerne har man ikke længere tiltro til dem, siger Søren Nørby.
De danske fregatter er i nyere tid blevet brugt til at forsvare international skibsfart mod angreb fra houthibevægelsen eller til at jagte pirater.
Men på grund af truslen fra Rusland er der nu brug for dem i Østersøen, lyder det fra militærhistorikeren. De ændrede behov kan potentielt være med til at ændre byggeplanerne.
- Iver Huitfeldt kan sejle fra København til Singapore uden at tanke, men det har man jo ikke brug for, hvis man kun skal sejle rundt ude omkring Bornholm.
- Så kan man i stedet bruge pladsen på våbensystemer. Eller man kan gøre dem mindre og dermed billigere, siger han.
