En sær snegl blandt de danske havne
Ordet havne-imperium bliver sjældent brugt. Men hvis termen rent faktisk skulle tages i brug, ville Fredericiabaserede ADP være et godt sted at begynde.
Københavns Havn i form af Copenhagen Malmo Port kan godt være med, da imperiet her omfatter havne i to forskellige lande: København og Malmø - og herudover med en afstikker i form af en krydstogtterminal på svenskeøen Gotland.
Men med overtagelsen af Hanstholm Havn virker det som om, at ADP også er på jagt efter at overtage havne, hvor der ikke nødvendigvis er en geografisk forbindelse til Fredericia-området.
Det har derfor været en bemærkelsesværdig rejse for ADP siden 27. marts 2000, hvor det hele begyndte.
Fra begyndelsen var det med en målsætning om at konsolidere havne, få stordriftsfordele og dermed udnytte havnenes kompetencer i synergier med hinanden.
– ADP har været på en tilpasningsrejse for konstant at understøtte Danmarks position som en handelsnation, siger Rune D. Rasmussen, CEO, ADP og fortsætter:
Senest har ADP i samarbejde med Thisted Kommune konsolideret Hanstholm Havn,
- Det er helt generelt en udviklingsrejse, som vi kommer til at kigge mere ind i hos ADP, og som kan bidrage med at udvikle den danske havnesektor i en stærkere retning i forhold til den internationale konkurrence, siger Rune D. Rasmussen.
Associated Danish Ports A/S blev etableret med et delt ejerskab af Nyborg Kommune og Fredericia Kommune.
Aktierne blev fordelt mellem de to kommuner i forhold til størrelsen på de to havne. Derfor blev fordelingen af aktier således, at Fredericia Kommune fik 90 procent af aktierne, mens Nyborg fik 10 procent.