2035-klimamål spænder ben for grønne brændstoffer
Jo højere klimamål i 2035, des mindre biogent kulstof er der til rådighed for Power-to-X brændstoffer til skibsfarten.
Klimarådet taler om et dilemma mellem anvendelse af biogent CO2 til henholdsvis kulstoflagring og metanol og jetfuel til international transport.
Biogent kulstof – plantebaseret CO2 - stammer fra fotosyntese, hvor planter ved hjælp af sollys har optaget CO2 fra atmosfæren. Der er biogent kulstof i afgrøder, i biomasse som halm og træ og i alle fødevarer, oplyser et leksikalt afsnit i klimarådsrapporten.
Rådets grove beregning illustrerer, at kulstofholdige grønne brændstoffer kan dække 88 pct. af brændstofforbruget til international transport i 2035, hvis klimamålet sættes til 80 pct. CO2-reduktion i forhold til 1990.
Dækningen falder til 44 pct. ved et 2035-mål på 85 pct. CO2-reduktion.
Med et mål på 90 pct. udgør det producerede kulstofholdige brændstof 16 pct. af brændstofforbruget. ”Andelen ligger dermed nede omkring EU’s krav, der svarer til omtrent 20 pct. i 2035,” hedder det.
Elbiler frigiver kulstof til skibs- og flybrændstof
Hvilke konsekvenser har det for PtX-industrien?
Klimarådets næstformand, seniorforsker ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo, Niels Buus Kristensen, indleder svaret med at skelne mellem 2035, hvor man stadig har et relativt stort forbrug af biobrændstof til iblanding i transportsektoren, og 2050, hvor kulstoffet er frigjort til skibe og fly i kraft af vejtransportsektorens nærmest totale omlægning til el-biler.
- Til gengæld får vi et krav om strengere krav om, at vi på et tidspunkt skal have negative emissioner. Der er flere dynamikker, og derfor er det kompliceret, og det lægger en binding, siger Niels Buus Kristensen.
- Derfor har vi anbefalet, at regeringen lægger en langsigtet plan, hvor man også tager højde for det biogene kulstof i import og eksport, så der stadig væk er en bæredygtig balance.
Ammoniak
Betyder det, at skibsfarten skal lægge en dæmper for planerne om grønt brændstof?
- EU's planer har en relativ langsom indfasning, og jeg er sikker på, at det har man gjort, fordi man er nervøs for, hvor hurtig man kan få denne brændstofproduktion op at stå, svarer Niels Buus Kristensen.
- Omkring søfart er der den yderligere problemstilling, at en af overvejelserne er at bruge ammoniak. Det gode ved ammoniak er, at der ikke er kulstof i, og så kan man producere en masse brændstof til søfarten uden at bruge kulstof. Det har så nogle andre uhensigtsmæssigheder ...
Mangel på biogent kulstof
Klimarådets formand, handelshøjskolerektor Peter Møllgaard, vil nødig prioritere mellem CCS og udfasning af biomasse hos mestendels biomassefyrede kraftvarmeværker.
Klimarådet har som sagt længe anbefalet regeringen at lave en strategi for udfasning af biomasse. Den skal tage hensyn til fangst og lagring af CO2 fra punktudledninger - opsamling af kulstof fra afbrænding af biogent CO2. Sigtet er negative udledninger efter 2045 med en CO2-reduktion på 110 % i 2050.
Klimarådet peger på seks alternativer, der kan afhjælpe mangel på biogent kulstof:
1) Opfyld Danmarks nationale klimamål med andre reduktionstiltag end lagring (CCS) af biogent kulstof, f.eks. elektrificering og energieffektivisering
2) Anvend el eller kulstoffrie brændstoffer som ammoniak og brint til international transport
3) Producer energi uden anvendelse af biomasse eller areal i så høj grad som muligt
4) Importer flere biogene ressourcer eller grønne brændstoffer
5) Mindsk transportbehovet
6) Indfang CO2 ombord på skibene
Klimamål i år og 2030 kan være i hus
Klimarådet bedømmelse af regeringens og klimalovpartiernes indsats er over bestået. Det ligger i Klimarådets konklusion, at det danske klimamål om en CO2e-reduktion på 50-54 pct. i 2025 ser ud til at blive opfyldt.
”Den nedre grænse nås med stor sikkerhed, mens opfyldelse af den øvre grænse er mere usikker,” skriver Klimarådet i sin årlige status 27. februar.
Samtidig anskueliggør – et nøglekrav hos Klimarådet - regeringen, at 70-procents målet i 2030 lige akkurat nås, hvis vedtagne forslag gennemføres og der undervejs rettes op på afvigelser.
Anskueliggørelse er et andet ord for sandsynlighed, men som Klimarådets anden næstformand, sociologiprofessor Bente Halkier siger: Anskueliggørelse er ikke det samme som målopfyldelse.
Heri ligger, at Klimarådet forbeholder sig mulighed for at trække den godkendte anskueliggørelse tilbage, hvis gennemførelsen af 2030-målet skrider.
Manko i tre EU-mål
Imidlertid kniber det med tre europæiske delmål. For det første ventes Danmark at være i underskud på de årlige reduktioner i den offentlige sektors endelige energiforbrug i 2029 og 2030.
Dernæst ser Danmark ikke ud til at opfylde forpligtelsen om energieffektivisering af de mindst energieffektive offentlige bygninger og erhvervsbygninger i 2030 og i 2033.
For det tredje kniber det med energirenovering af offentlige bygninger fra 2025 til 2030, angiver Klimarådet.
Det kunne føre til en overopfyldelse af 2030-målet. Det betragter Klimarådet mere som en chance end en risiko, og det er heller ikke sikkert, at den sparede energi frigør noget på CO2-balancen.
- Det er påfaldende, at det i høj grad er det offentliges levering på energirenoveringer, som halter. Klimarådet ser generelt fordele ved at det offentlige går foran, når det kommer til sådanne klimatiltag, fremhæver Peter Møllgaard.
- Ud over de direkte klimaeffekter kan det også øge efterspørgslen efter klimavenlige løsninger og inspirere den globale sektor til klimahandling, slutter Peter Møllgaard.
Forhandlinger om 2035
Energiminister Lars Aagaard (M) inviterer til forhandlinger til foråret om et klimamål for 2035, hvor 78 % synes i hus. Det drejer sig om få procenter. 81,8 pct. er punktet i 2035 på den rette linje fra 1990 til klimanul i 2045, og 80 pct. Er punktet fra 2030 til 2045.
”Et mål på 80 pct. anslås til at kunne nås omtrentligt uden yderligere samfundsøkonomiske omkostninger, når miljøgevinster og rekreative gevinster regnes med. Mål på 85 og 90 pct. anslås derimod at have en samlet samfundsøkonomisk omkostning,” skriver Klimarådet.
Det mest interessante er såmænd ikke punktmålet i 2035, men eventuel indførelse af budgetmål, dvs. årlige klimamål, der formodes at give en jævn reduktion.
Klimarådet anbefaler i hvert fald et budgetmål for 2031-2035. Princippet er, at den samlede mængde reduktion skal opfyldes, og der kan rykkes rundt mellem årene.
Ved et punktmål kan faldet i reduktionen så at sige udskydes til dagen før.
Udvid til havne- og lufthavnes tanksteder
Hvis det på papiret synes nemt mod 2035 selv med budgetmål, så kan blive ulig vanskeligere, hvis Klimarådets anbefaling følges om, at Danmark tager ansvar for sin del af klimabelastningen fra den internationale skibs- og luftfart.
Klimarådet opfordrer til at revidere klimaloven med et 2050-mål om, at det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark, ikke må belaste klimaet.
Et sådant mål kan formuleres på flere måder, bl.a. som et Et sådant mål kan formuleres på forskellige måder, bl.a. som et produktionsmål for grønne brændstoffer.
En krone mere på fossil liter
Vejtransporten i EU skal gennemgå en betydelig transformation, der stort set er ensbetydende med el-køretøjer. Fra 2035 må ingen nye person- og varebiler udlede CO2, og fra 2040 må 90 pct. af solgte nye lastbiler ikke udlede CO2.
Lovgivningen for CO2-emissionsstandarder for biler og varevogne skal revideres i 2026. Bilproducenterne fokuserer salget af elbiler på lande, hvor køb af elbiler også tilgodeses i den nationale regulering. Det er en medvirkende faktor til, at elbiler udgjorde omtrent halvdelen af solgte nye biler i Danmark i 2024.
Danskere vil forventeligt skulle betale mere for at køre i benzin og dieselbil og for at opvarme deres bolig via fx gas, når det nye kvotesystem for boliger, vejtransport og mindre industrier træder i kraft i 2027.
Klimarådet skønner, at det nye CO2-kvotesystem (ETS2) for biler og boliger skønnes at hæve prisen med en krone for en liter benzin eller diesel i 2027. En husstand med fjernvarme vil opleve 200 kr. ekstra på varmeregningen i 2030, hvis kvoteprisen er 400 kr. per ton CO2. Stigningen sættes til det 10-dobbelte for husholdninger med oliefyr.
