23948sdkhjf

Finsk efterretnings-tjeneste: Skyggeflåde er største bekymring i Østersøen

Gennem en skyggeflåde får Rusland flere kapaciteter til krigsførelse, påpeger finsk efterretningstjeneste

Mængden af skader på kabler i Østersøen har i de seneste år været "exceptionel".

Det siger Juha Martelius, der er chef for Finlands sikkerheds- og efterretningstjeneste Supo, til Reuters.

Samtidig kalder han kabelbruddene for et "sekundært problem" og beskriver i stedet Ruslands skyggeflåde som den "største bekymring vedrørende Østersøen".

- Den største bekymring vedrørende Østersøen er, at Ruslands skyggeflåde opererer der og forsyner Rusland med krigsførelseskapaciteter ved at tillade Rusland at sælge energi til andre lande, der køber den, siger han til Reuters.

'Skyggeflåde' refererer til skibe brugt af Rusland til at flytte olie, våben og korn rundt i strid med de internationale sanktioner, som Rusland blev pålagt i forbindelse med krigen i Ukraine.

Efterretningschefen understreger dog, at vestlige lande skal tage trusler mod dets undersøiske infrastruktur seriøst.

Der er for tiden stor opmærksomhed på undersøiske kabler i Østersøen efter flere hændelser med beskadigede kabler.

I flere tilfælde er kablerne blevet beskadiget, ved at et skibs anker er blevet trukket hen over kablet - nogle gange ved et tilfælde, andre gange mistænkes det at være bevidst.

- Jeg vil gerne adskille ankerne, uanset hvad der ligger bag disse hændelser, fra det faktum, at der er en reel trussel mod undervandskritisk infrastruktur, siger Juha Martelius til Reuters og tilføjer, at statslige aktører har mere effektive måder til at forårsage undersøisk ødelæggelse end ved at trække ankre.

I midten af november sidste år blev to undervandskabler beskadiget i Østersøen - det ene mellem Finland og Tyskland, det andet mellem Sverige og Litauen.

Mistanken var rettet mod Rusland og det kinesiske skib "Yi Peng 3", som i flere uger lå for anker i Kattegat.

I Finland har man haft tankskibet "Eagle S" mistænkt for at beskadige flere kabler i Østersøen. I december gik finsk politi om bord på skibet og fik besætningen til at sejle det ind i finsk farvand.

"Eagle S" har søndag fået lov til at forlade finsk farvand igen, da den første fase af en forundersøgelse var færdig, skrev det finske nyhedsbureau Yle.

Skibet havde en besætning på 24 personer. Otte af dem mistænkes for lovovertrædelser som blandt andet grov sabotage.

Tre personer er stadig underlagt rejseforbud og må ikke forlade Finland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079