23948sdkhjf

Norsk bunkerleverandør boykotter amerikanske skibe

Haltbakk Bunkers nægter at levere brændstof til amerikanske fartøjer efter kontroversielt møde mellem Trump og Zelenskyj

Kystens Næringsliv rapporterer, at den norske bunkersleverandør Haltbakk Bunkers har besluttet at stoppe alt salg af brændstof til amerikanske militærfartøjer og landstyrker i Norge. 

Beslutningen kommer som en reaktion på et møde mellem den amerikanske præsident Donald Trump og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, som fandt sted den 28. februar.

Gunnar Gran, ejer og koncernchef i Haltbakk Group, udtaler, at boykotten er en moralsk støtte til Ukraine og en konsekvens af USA's opførsel over for ukrainerne. Selskabet estimerer, at boykotten vil påvirke leverancer på omkring 3 millioner liter brændstof årligt, svarende til en værdi på cirka 40 millioner norske kroner.

- Som du sikkert skønner, bliver der ikke leveret en liter, før Trump er færdig, siger Gran til Kystens Næringsliv. 

Han tilføjer, at Haltbakk Bunkers har et moralsk kompas, der guider deres beslutninger, og at de ikke vil gå på kompromis med deres værdier. 

Gran håber, at andre virksomheder vil følge deres eksempel og tage lignende skridt for at vise støtte til Ukraine.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081