23948sdkhjf

20 anholdt da politi fjernede demonstranter fra Mærsk-domicil

Greta Thunberg var blandt demonstranter, der tidligere i dag deltog i aktion mod den danske rederigigant

Politiet har ved middagstid mandag brugt tåregas og fysisk magt mod aktivister, der havde blokeret for indgangen til Mærsks hovedkontor i København.

Det oplyser vicepolitiinspektør Jakob Hansen fra Københavns Politi.

Han siger, at Mærsk havde bedt om at få aktivisterne fjernet. Da de ikke frivilligt ønskede at efterkomme politiets påbud, brugte betjentene magt.

- De er forduftet ud i byen, siger vicepolitiinspektøren.

I forbindelse med en indsats mod aktivister ved Mærsks hovedsæde i København har politiet anholdt i alt 20 personer. 

Desuden har to været frihedsberøvet administrativt. Det oplyser vicepolitiinspektør Jakob Hansen til Ritzau.

Det var ved otte-tiden, at demonstranterne mødte op på Esplanaden. De ville protestere imod rederiets transporter af militært udstyr til Israel, fremgår det af en pressemeddelelse.

Billeder viste, at et par hundrede mennesker var mødt op. Nogle aktivister var også kravlet op på bygningens tag.

Blandt demonstranterne er svenskeren Greta Thunberg. Hun og mange andre var iført hvide dragter under aktionen.

I en pressemeddelelse siger aktivisterne, at Mærsk ved at transportere militært udstyr understøtter Israel og landets aktioner i Gaza.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069