De bruger millioner på due dilligence - politikerne beder om mere
Af Vil I stå på den rigtige side af historien i forhold til Rusland? Det spørgsmål stillede erhvervsminister Morten Bødskov repræsentanter for søfartens fire organisationer på et møde i ministeriet den 7. februar.
Flere virksomheder går længere end de vedtagne sanktioner. De tager ansvar og har valgt, hvilken side af historien de vil stå på Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Mødet var efter sigende udløst af konkrete sager om fire danske rederiers – lovlige - salg i 2022 af tankskibe, som i dag indgår i den russiske skyggeflåde, og af Fayards servicering af en række tankskibe, som fragter russisk LNG fra Yamal-terminalen i Sibirien til aftagere i EU.
Regeringens opfordring
Straks efter at sidste gæst havde forladt krisemødet, udsendte erhvervsministeren en pressemeddelelse, som sammenfattede regeringens opfordring til erhvervet: Danske rederier, maritime virksomheder og havne skal ikke alene overholde sanktionerne mod Ruslands skyggeflåde. De skal også gerne gå længere, lød det.
- Flere virksomheder går længere end de vedtagne sanktioner. De tager ansvar og har valgt, hvilken side af historien de vil stå på, lød det i ministerens meddelelse.
Til formålet har ministeriet oprettet et nyt dialogforum mellem de maritime organisationer og myndigheder. Det skal ifølge Erhvervsministeriet sikre, at maritime virksomheder, der videresælger tankskibe, forsyner eller servicerer skibe i danske farvande får ”tilstrækkelig vejledning om sanktionerne”.
Alle fire maritime organisationer i det nye forum hilser tiltaget velkomment.
Til Søfart siger de , at ministeren ikke har stillet dem nye tiltag, sanktioner eller værktøjer i udsigt, som kan gøre det lettere for de maritime virksomheder at navigere i gråzonen mellem lov og moral.
-Nej, det var et introduktionsmøde til et tættere samarbejde mellem myndigheder og virksomheder om at navigere i en meget kompleks situation, som vi hilser meget velkommen, siger Camilla Rosenhagen, miljø- og klimachef i Danske Havne.
Vicedirektør Jakob K. Clasen, deltog i mødet på vegne af Danske Rederier, og siger:
- Alt hvad vi kan gøre for at dele informationer, blive klogere på udviklingen, og hvilke praktiske redskaber virksomhederne har til rådighed, tager vi selvfølgelig meget gerne imod, så vi sammen bedst muligt håndterer Ruslands forfærdelige krig i Ukraine, siger Jakob K. Clasen.
Bruger millioner på advokatbistand
Som flere andre deltagere på krisemødet mener han, at de danske rederier allerede står på ”den rigtige side af historien”. Straks efter Ruslands invasion i Ukraine trak alle danske rederier sig ud af Rusland, mens mange af konkurrenterne fortsatte deres aktiviteter i landet, fortæller han.
Danske rederier bruger allerede millioner på advokatbistand til grundig due diligence, før de sælger skibe videre Jakob K. Clasen, vicedirektør i Danske Rederier
-Vi har mange eksempler på, at danske rederier har sagt nej til forretninger, som strengt taget var lovlige, men som de ikke har ønsket at røre ved. Det vidner om en klar afstandtagen fra Ruslands krig og et ønske om ikke at bidrage til krigsøkonomien, siger Jakob K. Clasen.
At forhindre nye sager, hvor danske rederier sælger tankskibe, som efterfølgende ender i Ruslands skyggeflåde, er ifølge Jakob K. Clasen en af de konkrete ting, som vil blive drøftet i forummet.
- At forhindre videresalg af tankskibe, som i 2., 3. eller 4. led ender i skyggeflåden, er en stor udfordring for de danske rederier, som allerede bruger millioner på advokatbistand til grundig due diligence, før de sælger skibe videre, siger vicedirektøren og fortsætter
- Vi har løbende sagt til regeringen, at det mest effektive redskab for at forhindre ting, man ikke synes, bør finde sted, er flere sanktioner. Her bør EU gøre mere for hurtigere at få opdateret sanktionslisterne over skibe, organisationer og virksomheder.
Kun et fåtal af skyggeskibene
Det ønske er Camilla Rosenhagen fra Danske Havne også inde på, når hun konstaterer, at landets havne kun har ret til at afvise ca. 80 EU-sanktionerede tankskibe ud de op til 700 skibe, som indgår i Ruslands skyggeflåde.
- Specifikt for Danske Havne er der ikke så meget tvivl. De danske havne har pligt til at modtage alle skibe, som ikke er sanktionerede. Kun skibe på sanktionslisterne kan vi afvise, siger Camilla Rosenhagen.
Hvis myndighederne forventer, at vi går længere end loven, må de også give os klare rammer at arbejde indenfor Jesper Sebbelin, chefkonsulent i Danske Shipping- og Havnevirksomheder
På mødet i Erhvervsministeriet fik havnene ikke stillet konkret hjælp i udsigt til at kunne afvise flere tankskibe, bekræfter klima- og miljøchefen.
Det samme siger seniorchefkonsulent Jesper Sebbelin, som deltog i mødet i ministeriet som repræsentant for Danske Shipping- og Havnevirksomheder under DI:
- Mødet med ministeren var en samtale i et fortroligt forum om sanktioner, som er et svært tema at navigere i for erhvervslivet, fordi sanktioner både handler om ren jura og om moral, som ikke altid går hånd i hånd, siger Jesper Sebbelin.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder repræsenterer et bredt udvalg af store og små shipping- og havnevirksomheder.
Virksomhedernes forretninger og kunder spænder meget bredt. Men som danske selskaber skal de alle naturligvis overholde sanktionerne til punkt og prikke, understreger seniorchefkonsulenten.
Ønske: Flere sanktioner og klarere rammer
Opfordringen fra regeringen til at virksomhederne går længere end loven byder, er derimod for uklar, mener han:
- Der findes 650 skyggeskibe, men kun 200 af dem er sanktionerede. Vores medlemmer bruger allerede millioner på værktøjer, der kan sikre, at de er på den rigtige side af loven, og alligevel risikerer de at blive hængt ud i pressen for at servicere skyggeskibe. Hvis myndighederne forventer, at vi går længere end loven, må de også give os klare rammer at arbejde indenfor, siger Jesper Sebbelin.
Også brancheorganisationen Danske Maritime ser frem til en tættere dialog og samarbejde med myndighederne om sanktionerne og udfordringerne med skyggeflådeskibene, så det bliver enklere for virksomhederne at navigere i reglerne, siger adm. direktør Jenny N. Braat.
- Det ligger i tråd med, at både vi og andre brancheorganisationer har efterlyst mere vejledning fra myndighederne – blandt andet for at få én samlet liste over de skyggeskibe, der sejler med russisk olie i smug, for det findes ikke i dag, og vi vil gerne sikre, at vores medlemsvirksomheder fortsat kan undgå at understøtte skyggeflådens aktiviteter, siger Jenny N. Braat.
Hun understreger, at erhvervslivet gør en stor indsats for at overholde de vedtagne sanktioner, ligesom Danske Maritime bakker vi op om regeringens ønske om så stramme EU-sanktioner mod Rusland som overhovedet muligt.
