23948sdkhjf

Ubåd får dansk eskorte igennem Storebælt

En ubåd af ukendt herkomst er på vej op igennem Storebælt og følges tæt af et af Forsvarets fartøjer

En ubåd er mandag morgen sejlet under Storebæltsbroen og videre nordpå.

Det fortæller TV 2 Fyn, der også bringer et billede af ubåden.

Det er uvist, hvilken ubåd der er tale om, og hvilket land den tilhører.

Forsvaret er dog opmærksom på ubåden, idet inspektionsskibet 'Triton' følger ubåden tæt.

TV 2 Fyn har talt med en presserådgiver hos Forsvarskommandoen, der ikke kan fortælle mere om ubåden.

Forsvarskommandoen oplyser dog, at det ikke er et særsyn at se ubåde i de danske farvande.

Og det er heller ikke usædvanligt, at fremmede skibe bliver mandsopdækket, når de befinder sig tæt på de danske kyster.

- Det er helt normalt, at vi holder øje med, hvad der går igennem, og følger dem med de kapaciteter, vi har, siger pressemedarbejderen til tv-stationen.

Nytårsaftensdag dukkede en russisk ubåd op i Storebælt. Den var på vej fra Østersøen til Kattegat og blev eskorteret af den ligeledes russiske slæbebåd "Sergej Balk".

Samme skib ledsagede tilbage i oktober 2022 en russisk ubåd, som var på vej i den modsatte retning.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063