USAs største isbryder besøger København Isbrydere kan have forskellig kraft og størrelse. Her er det en amerikansk af slagsen, "Cutter Healy", der i 2023 lå til kajs i Nordhavn i Danmark. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De er store og kraftige og kan bane sig vej gennem selv den tykkeste is. De store isbrydere er - med den stigende interesse for Arktis - blevet et omtalt værktøj, og nu åbner Forsvarsministeriet for at anskaffe sig en eller flere af slagsen til den danske flåde.

Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kan det ske i forbindelse med, at der skal rustes op i Arktis og Nordatlanten.

- I den sammenhæng er det relevant at se på behovet for at kunne sejle i isfyldt farvand, skriver Forsvarsministeriet i et svar til Ritzau.

En isbryder er et stort skib, der kan navigere i isdækket farvand. Det kan sejle forrest og derved åbne ruten for andre skibe.

Det er altså ikke i sin grundessens et militært skib og kan også bruges til alle mulige andre formål, men det kræver stor maskinkraft og bredde, særligt hvis isbryderen skal navigere i eksempelvis Arktis, hvor der kan være vanskelige forhold.

Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet, er en smule forundret over den pludselige melding om isbrydere.

Ifølge ham handler det nok mest af alt om at sende nogle akutte signaler til amerikanerne, der ikke har været videre imponerede af den danske forsvarsindsats omkring Grønland og resten af Arktis.

Han påpeger, at isbrydere ikke har været et tema i de politiske diskussioner om oprustningen af Arktis før nu.

- Det virker som en mærkelig beslutning. Vi har ikke hidtil set et behov for at have det.

- Det kan undre mig, at det dukker op nu, hvor der er mindre is end eksempelvis under Den Kolde Krig, men det er muligvis for at tæmme Trumps administration, siger han med henvisning til Donald Trumps nye regering og udmeldinger om Grønland.

Mette Frederiksen udtalte tidligere i januar, at der var behov for flere af de store skibe i Arktis, om end Danmark ikke lige nu var i gang med at fylde ordrebogen i isbryderforretningerne.

- Jeg tror, vi har behov for flere isbrydere. Det er ikke, fordi jeg er ved at købe en isbryder nu, men Finland er et af de lande, der kan finde ud af at producere nogle, der også kan bruges i hele det arktiske område, sagde hun 14. januar.

Her var hun til Nato-topmøde i netop Finlands hovedstad, Helsinki, hvor hun besøgte en isbryder med den finske præsident, Alexander Stubb.

Rusland har 50 isbrydere, og mindst 13 af dem kan operere i Arktis. Nato er i undertal. Sammen råder Nato-landene over ligeledes 13 isbrydere, der har kraft nok til at operere i Arktis.

Hvis en isbryder eller to nu en gang skal købes, så bliver det formentlig ikke nogen "vanvittig udskrivning", som Peter Viggo Jakobsen formulerer det.

- Jeg kan ikke forestille mig, at det bliver dyrere at købe en isbryder end et krigsskib. Du skal ikke have våben på en isbryder.

Danmark har tidligere haft isbrydere. I 2010 blev de sidste tre danske isbrydere sendt på pension som led i besparelser i Forsvaret.

Men på grund af den tilspidsede sikkerhedspolitiske situation er isbrydere blevet en kapacitet, stormagterne måler efter, og som derfor er interessant for Danmark.

Og så ville et køb af en eller flere isbrydere opfylde et såkaldt dual use-formål, siger Mikkel Runge Olesen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), hvor han beskæftiger sig med Arktis.

Med andre ord kan det gavne på to fronter:

- Du kan demonstrere over for amerikanerne, at du gør noget militært. Og du kan demonstrere over for Nuuk (Grønlands hovedstad, red.), at investeringerne i Arktis ikke bare går til noget militær, der ikke kommer dem til gavn.

En isbryder kan nemlig både bruges militært og til eksempelvis arktisk forskning eller andre civile formål.

- Det kan der være fint rationale i, siger han.

FAKTA: 

* En isbryder er et skib, der kan navigere i isdækket farvand. Den kan sejle forrest og derved åbne ruten for andre skibe. Det kræver stor maskinkraft og bredde, særligt hvis isbryderen skal navigere i eksempelvis Arktis, hvor der kan være vanskelige forhold.

* Af alle lande er det Rusland, der råder over langt flest isbrydere. Landet har mindst 50 isbrydere, og 13 af dem er store og kraftige nok til at navigere i Arktis. 7 af dem er nukleare isbrydere - atomdrevne isbrydere - og ifølge regeringen er det forventningen, at Rusland planlægger at bygge en om året af disse frem mod 2030.

* Kina har 4 isbrydere, der kan navigere i Arktis og er i gang med at bygge en femte. Nato-landene har tilsammen 13 isbrydere, der kan operere i Arktis.

Kilde: Regeringen og Danmarks Nationalleksikon.