23948sdkhjf

Ambitiøse danske forskere vil udvikle hidtil uset ammoniakmotor-teknologi

Finansielt boost giver rygvind til udviklingen af ammoniakdrevet motorteknologi, der gør pilot fuel overflødig 

Et innovativt projekt omkring dansk produktion af en særlig udgave af ammoniak-brændstof til fire takts-motorer har opnået støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). 

Det drejer sig om det særlige NH3 Spark-projekt, hvor ambitionen er at udvikle en form for ammoniak, der kan fødes ind i en ammoniakdrevet fire takts-motor uden behov for pilot-brændstof. 

Projektet modtager nu yderligere 31 mio. kr. i demonstrationsstøtte. 

Det fremgår af en pressemeddelelse. 

I centrum for innovationsprojektet står den dansk/tyske motorudvikler, MAN Energy Solutions, der stiller en fire takts motor til rådighed for ombygning til projektet. 

Med i projektet er nøglepartnerne DTU Construct og Skovgaard Energy. DTU er verdensførende inden for eksperimentel forskning i ammoniak-motorer, og det er i deres motorlaboratorie de første forsøg udføres.

Projektets mål er at ombygge, teste og drifte en 4-takts marinemotor, der skal operere på grøn ammoniak (NH3) – uden behov for andet hjælpebrændstof – og på den måde være med til at fortrænge fossile brændsler i den maritime sektor. Udover nybygningsapplikationer forventes konceptet velegnet til retorfit-løsning. Konceptets egnethed til brug af andre grønne høj-oktan brændstoffer afdækkes desuden i projektforløbet, deraf navnet FutureFlex.

Fullscala test

En fuldskala motor vil blive testet under virkelige kraftværksforhold hos virksomheden Skovgaard Energy, hvor den grønne ammoniak vil blive produceret på virksomhedens dynamiske ammoniakanlæg, der er opført gennem det tidligere EUDP-projekt REDDAP.

- Ren ammoniak som brændstof i en 4-takts motor af industriel relevant størrelse, uden behov for pilot indsprøjtning, er aldrig tidligere påvist i en kommercielt tilgængelig motor, lyder det fra projektleder Jarl Klüssmann, MAN Energy Solutions, Holeby. 

Han fortsætter: 

- Løsninger som denne kan blive afgørende for den maritime sektors overgang til en CO2-neutral fremtid – og samtidig være med til at fastholde Danmarks førende position på søfartsområdet.  

EUDP har siden 2007 støttet virksomheder og universiteters arbejde for at udvikle og demonstrere nye, grønne energiteknologier. Programmet har gennem årene igangsat over 1.200 innovative projekter og uddelt mere end 6,2 milliarder kroner. Nu skyder EUDP igen en række projekter i gang – med en samlet støtte på hele 403 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094