23948sdkhjf

Kæmpepram hyret ind til tonstung særtransport

Opgaven er langt fra hverdagskost på havnen i Hvide Sande

En gigantisk pram har taget midlertidig ophold i Hvide Sande Havn.

Der er tale om den norske pram 'Tronds Barge 30', der er hyret ind for at transportere vindmølledele fra Siemens Gamesa i Brande til Hanstholm - og altså med et stop i Hvide Sande.

Det skriver TV Midt Vest.

Vindmølledelene er transporteret i sneglefart på lastbil fra Brande til Hvide Sande. Transporten har været i gang siden 6. december, fordi den er foregået i aften- og nattetimerne for at forstyrre trafikken mindst muligt. 

Transporten går nu ind i en ny fase, hvor mølledelene nu skal videre med søtransport. Og det foregår altså på prammen 'Tronds Barge 30", der efter planen sejler mod Hanstholm onsdag aften. 

En tung ordre for Hvide Sande

  • Hvide Sande Havn kan håndtere store sværgodselementer på Vesthavnen med en bæreevne på 10 tons pr. m2 i fladelast, og punktlast på 80 tons pr. m2. på kajen.
  • Der er 30.000 m2. storage område til projektgods, og 10.000 med stor bæreevne indenfor ISPS området.

Kilde: Hvide Sande Havn

Prammen er ankommet fra Norge med slæbebåd for at deltage i opgaven.

Siemens Gamesa har ikke ønsket at oplyse, hvor meget hver mølledel vejer. Men ifølge TV Midt Vests oplysninger vejer en såkaldt nacelle (vindmøllens øverste "hat", red) i omegnen af 700 ton.

Aldrig set større

Opgaven med at håndtere de tre store vindmølledele er den største i Hvide Sande Havns historie. Og derfor er det også en både spændt og glad havnedirektør, der er mødt på arbejde onsdag. 

- Det er en rigtig spændende opgave. Normalt har vi med fiskeri og andre opgaver med havvind at gøre. Her er der tale om det største stykke projektgods, vi nogensinde har haft. Vi har aldrig haft så mange tons på kajen, siger Mogens Pedersen, direktør i Hvide Sande Havn. 

Han forklarer ydermere, at forberedelserne til denne transport har været omfattende, og at der forud går et langvarigt samarbejde med Siemens Gamesa. 

Slutdestinationen for mølledelene er Østerild Testcenter, oplyser TV Midt Vest.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097